Vanvittig video: Hans samleverske forlod ham til fordel for en fælles ven, så delte han deres fælles ejendele – lige midt over!

Foto: E-bay

Martin var vred. Meget vred.

 

Til avisen the Metro fortæller han, at Laura – hans samleverske gennem 12 år – forlod ham til fordel for en fælles ven.

 

For at hævne sig gav han sig til at save alle deres fælles ting over i to lige store dele. Den ene halvdel sendte han til Laura. Den anden halvdel satte han til salg på nettet (eBay). Det skulle fungere både som en joke og som en ”hilsen” til Laura.

 

På eBay fremviste han blandt andet en halv bil (Opel Corsa), en halv cykel, nogle halve stole, en halv seng, en halv sofa, en halv mobiltelefon, en halv fladskærm, en halv styrthjelm og en halv bamse (http://metro.co.uk/2015/06/18/jilted-lover-cuts-all-his-ex-girlfriends-things-in-half-and-sells-them-on-ebay-5251456/).

 

På videoen kan man se Martin under arbejdet med at save tingene midt over.

 

Videoen indledes med teksten: ”Tak for 12 ’skønne’ år Laura!!!!!!!!!!”

 

Videre står der med kraftig sarkasme: ”Du har virkelig fortjent halvdelen.”

 

Videoen afsluttes med: ”Venlige hilsner til min efterfølger.”

 

De halve ting, som Martin har lagt ud på eBay, kan i sagens natur ikke indbringe de store summer. Hvad skal man for eksempel med en halv Opel Corsa? Men der har faktisk været en række bud på flere af tingene.

 

Ekstremt groft og meget selvoptaget

Det primære formål med hele den vanvittige aktion har jo været at skabe opmærksomhed omkring hans egen ulykke og det, som han anser for Lauras store svigt.

 

Og opmærksomhed har han sandt for dyden fået. Mere end en million mennesker har set hans video på YouTube.

 

Det er da også en meget usædvanlig måde at vise sin desperation på. Men også en ekstremt grov og meget selvoptaget måde. Han ødelægger værdier, som også tilhørte Laura, og hænger hende ud i fuld offentlighed.

 

Han skulle se at komme videre med sit liv … og lade Laura leve sit.

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook