Fredag den den 13. marts blev en 16-årig dreng fremstillet ved Retten i Svendborg. Han var sigtet for adskillige indbrud og indbrudsforsøg samt for hærværk og forsøg på brandstiftelse i forbindelse med indbruddene.
Da der var medgerningsmænd, som stadig er på fri fod, og da rettten i øvrigt skønnede, at han ville fortsætte den kriminelle løbebane, blev han varetægtsfængslet i fire uger.
Når eller hvis han ender med at blive dømt, vil han blive anbragt på en lukket institution med henblik på resocialisering, men spørgsmålet er, hvor meget det nytter, med de lukseriøse forhold man i dag byder de unge, der bliver dømt for kriminalitet?
Næsten halvdelen vender tilbage til kriminalitet
Den Korte Avis beskrev for nylig de luksuriøse forhold, unge kriminelle afsoner under. (9.2) Det fik Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til at bede justitsminister Mette Frederiksen om at oplyse, hvor stor en procentdel af de unge under 18 år, der falder tilbage i kriminalitet.
Svaret er nu kommet.
Det viser, at næsten halvdelen eller ialt 45 procent inden for to år efter løsladelsen har begået ny kriminalitet, som de er blevet dømt for. Har fået en “fældende strafferetlig afgørelse,” som det hedder.
Opgørelse er fra 2013 og angår 15 – 19-årige, der i 2010 enten er løsladt efter afsoning af en fængselsstraf eller har fået en ikke-frihedsberøvende strafferetlig afgørelse.
I opgørelsen fra 2012 var tilbagefaldsprocenten for samme aldersgruppe 42 procent, medens den i opgørelsen fra 2011 også var på 45 procent.
I øvrigt viser det sig, at Justitsministeriet slet ikke fører nogen form for statistik over virkningen af den måde, unge kriminelle i dag straffes på. Således har ministeriet måttet hente tallene hos Danmarks Statistik.
Udlandsrejser og dykkercertifikater
I Danmark sætter man ikke unge under 18 år i fængsel, men anbringer dem på en lukket institution, og her er tilværelsen ifølge de unge selv den rene luksus.
Således har vi tidligere her i avisen referetet Kristoffer Pedersen fra Københavns Vestegns Politi for en samtale, han havde med en ung mand, der i forvejen afsonede en straf og nu skulle i retten med yderligere 60 sigtelser for blandt andet gaderøverier, indbrud, salg af narko og så videre.
“Han forklarede, at han sad på en ungdomsinstitution, og at det var totalt luksus. Der blev ikke stillet nogen krav. Man kunne køre motrocross, se film, spille Play Station eller bare hænge ud med vennerne,” berettede Kristoffer Pedersen blandt andet i et indlæg i BT.
Hvis man fik kappet hånden af …
Den unge, der nu skulle i retten med omkring 60 nye sigtelser, havde allerede fået flere rejser til udlandet samt dykkercertifikat, og nu tog han det som en selvfølge, at kommunen også ville give ham et kørekort.
“Føles det som en straf? spurgte jeg ham så,” fortsatte Kristoffer Perdersen sin beretning, “Det syntes han på ingen måde. Hvis man fik kappet hånden af, når man stjal, så ku’ man lære det,” udtrykte han.
Da vi den 9. februar beskrev de lukseriøse forhold, unge mennesker afsoner deres straf under, havde Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, blandt andet denne kommentar:
“Det her er jo rivende galt. Ikke nok med, at de unge får den forkvaklede indstilling, at kriminalitet er noget, der belønnes med guld og grønne skove. Så hvorfor skulle de stoppe.”
Og det gør de så heller ikke. Næsten halvdelen af dem fortsætter uanfægtet den kriminelle løbebane.
