Regeringen har spillet ud med et forslag til revision af Gymnasiereformen af 2005, den reform som trods påstande om det modsatte afgørende svækkede det faglige niveau i gymnasiet. ”Gymnasier til fremtiden”, kalder regeringen forslaget.
Det er åbenlyst for enhver, at der er et påtrængende behov for en gennemgribende ændring af 2005-ordningen, men hvad er det så for en fremtid for gymnasiet, regeringen forestiller sig? Man skulle tro, at det ville være et forsøg på at hæve niveauet i fagene, men det er der ikke tale om.
Tværtimod lægger regeringen op til at svække de naturvidenskabelige fag yderligere.
Undervisningsministeren siger hun vil styrke fagene
Undervisningsministeren siger naturligvis noget ganske andet: ”Regeringen ønsker at styrke naturvidenskaben i stx, og det er klart min opfattelse, at initiativerne i reformudspillet vil betyde, at langt flere elever vil få naturvidenskab på et højere niveau, end det er tilfældet i dag”[1].
Det er rigtigt, men det er også aldeles vildledende.
Men hun forringer timetallet
Det er nemlig alene de elever, der har valgt en sproglig eller en samfundsfaglig studieretning, der får mere naturvidenskab, mens elever, der har valgt en naturvidenskabelig studieretning, får færre timer i naturvidenskab, end de havde efter 2005-reformen.
De fire faglige foreninger i de naturvidenskabelige fag har flere gange forsøgt at forklare ministeren, at en reduktion i timetallet på 60 timer vanskeligt kan beskrives som en styrkelse:
”Med et reduceret timetal får vi sværere ved at styrke de naturvidenskabelig kompetencer for de elever, som vælger en naturvidenskabelig studieretning. Det vil ikke gøre det lettere for de kommende studenter, når de starter på en videregående uddannelse i naturvidenskab”[2], udtaler Kemilærerforeningens formand, Johanne Jensen. Undervisningsministeren er upåvirket.
Det samme skete i 2005
Det var præcis det samme, der skete ved gymnasiereformen i 2005, ganske vist med en anden undervisningsminister ved roret, men med støtte fra den nuværende minister. De hævdede den gang, at reformen betød en styrkelse af naturvidenskaberne, og det var med nøjagtig samme vildledende argumentation som i dag.
Dengang var det også tale om, at naturvidenskaberne blev styrket i bredden men svækket i dybden. Før reformen havde 8,6% kemi på A-niveau, nu er det kun 4,7%. Biologi havde tidligere 13,9%, nu er det 9,3%, Fysik havde tidligere 10,6%, nu er det 7,5%. Hertil kommer matematik, der tidligere havde 45,4%, nu er det 38,7%.
Den påståede styrkelse af de naturvidenskabelige fag og Matematik i 2005 var også dengang i virkeligheden en reduktion af timetallet. Matematik fik efter reformen 15% færre timer, og det skriftlige arbejde blev beskåret med 30%. For at gøre ondt værre sænkede man oven i købet det faglige beståniveau. Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, var det efter reformen kun nødvendigt at have 32% rigtigt. Ellers ville 20-30% være dumpet, som det afslørende hed fra undervisningsministeriets fagkonsulent i Matematik.
Derfor er det ikke så underligt, at de videregående uddannelser siden gymnasiereformen i 2005 har våndet sig. En undersøgelse af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser gennemført af Ingeniørforeningen har vist, at de studerendes faglige forudsætninger er faldet voldsomt efter gymnasiereformen.
De studerende kan ikke følge med
Halvdelen af underviserne oplever, at flere studerende simpelthen har svært ved følge med, og at de er nødt til at undervise i stof, som studenterne tidligere havde styr på.
Ikke bare mangler Danmark de kandidater, som vi har mest brug for, nemlig naturvidenskabelige kandidater og forskere, men de starter også deres uddannelse med et handicap, som er skabt af gymnasiereformen af 2005, og det handicap vil regeringen nu altså gøre endnu større.
Det er det, de kalder ”Gymnasiet til fremtiden”. Det er ikke sådan en fremtid, gymnasiet har brug for.
