Det viser sig nu, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) vildledte regeringen groft, da efterretningstjenesten efter terrorhandlingerne i København den 14. og 15. februar orienterede regeringen og regeringens sikkerhedsudvalg og blandt andet fastlog, at der straks efter angrebet på “Krudttønden” blev etableret fast vagt ved den jødiske synagoge i Krystalgade.
Det medførte, at både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Mette Frederiksen (S) i dagene efter terrorangrebet fejlagtigt indformere befolkningen om, at synagogen i Krystalgade straks efter angrebet på “Krudttønden” blev bevogtet af politi og i den forbindelse roste politiet og PET i høje toner.
Det viser sig nu at være forkert. Ifølge den rapport, Rigspolitiet har udarbejdet om begivenhederne den 14. og 15. februar, gik der lidt over tre timer fra terrorangrebet på Krudttønden, førend PET reagerede og henvendte sig til Købehavns Politi om beskyttelse af synagogen, hvor der blev afholdt en konfirmation.
PET-chef Jens Madsen fratrådt øjeblikkeligt
Da der onsdag formiddag noget overraskende indløb en kortfattet pressemeddelelse fra Justitsministeriet om, at PET-chef Jens Madsen fratræder sin stilling for per 1. juni at tiltræde en stilling ved Politirådet i Rigspolitiet, stod det klart, at det ikke så særligt godt ud for PET i den rapport fra Rigspolitiet, som Mette Frederiksen under et pressemøde i går aftes skulle offentliggøre om politiets ageren under terrorangrebene den 14. og 15. februar.
Og det viste sig at holde stik. Under pressemødet havde Mette Frederiksen kun rosende ord til overs for det uniformere politi, medens hun betegnede PET’s indsat som “ikke tilfredssdtillende”.
Mette Frederiken ville ikke kommentere på, om Jens Madsens fratrædelse som PET-chef hang sammen med Rigspolitiets rapport og PET’s vildledning af regeringen, men nøjedes med at konstatere, at den var sket i samarbejde med Justitsministeriets departementschef.
Heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt det var Jens Madsen, der havde vildledt regeringen og sikkerhedsudvalget om bevogtningen af synagogen i Krystalgade, ville Mette Frederiksen kommentere på, men det er vel rimeligt at antage, at det er efterretningstjnestens chef og ikke en underordnet, der orienterer landets regering om et terrorangreb.
Fra klokken 15:33 til klokken 18:42
Ifølge Rigspolitiets rapport blev PET allerede den 21. januar orienteret om, at der skulle finde en jødisk konfirmation sted i menighedshuset ved synagogen om aftenen den 14. februar. Forinden havde PET sikkherhedsklassificeret synagogen på niveau fem, hvilket er højeste niveau.
Rent sikkerhedsmæssigt betyder det, at politiet skal rundere. Det vil sige vise sig i området med jævne mellemrum både til fods og i patruljevogne.
Terrorangrebet mod “Krudttønden” fandt sted klokken 15:33, men først klokken 18:42 anbefalet PET telefonisk Københavns Politi at supplere tilsynet med Synagogen med fast bevogtning.
Forinden havde et medlem af det jødiske samfund klokken 17:24 ringet til en af sine PET-kontakter og gjort opmærksom på arrangementet i synagogens menighedshus og udtrykt bekymring over, at der ikke var bevogtning.
PET-medarbejderen, som havde fri, ringede herefter til sin arbejdsplads og gjorde opmærksom på arrangementet i menighedshuset og fik at vide, at man var bekendt med det.
Hvorfor der så skulle gå lidt over tre timer efter det første terrorangreb, inden PET kontaktede Københavns Politi og anbefalede forstærket og fast bevogtnng ved synagogen, redegøres der ikke for i Rigspolitiets rapport.
PET: Ingen konkre trusler mod Lars Vilks
Mange har undret sig over, hvorfor der ikke var udendørs bevogtning af “Krudttønden” under den svenske tegner Lars Vilks arrangement den 14. fabruar.
De syv politifolk inklusive livvagter, der var til stede under arrangement, opholdt sig alle inde i lokalerne, da terrorangrebet fandt sted.
Forklaringen findes måske i det faktum, at PET under et stabsmøde hos Københavns Politi den 27. januar havde havde kategoriseret arragementet som en “kategori 2 opgave”. Altså langt nede på listen over trusselvurderinger.
Som opfølgning på mødet med Københavns Politi den 27. januar afsendte PET samme dag en skriftlig trusselvurdering til Københavns Politi, og hvoraf det fremgik, at:
“Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler mod Lars Vilks eller arrangementet i øvrigt.”
En vurdering, der som bekendt viste sig at skulle blive skæbnesvanger.
En helt ny type gerningsmand
Under de to terrorangreb henholdsvis den 14. februar mod “Krudttønden” klokken 15:33 og den 15. februar klokken 00:41 mod synagogen i Krystalgade blev 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard dræbt ved “Krudttønden” og den 37-årige vagt Dan Uzan dræbt ved synagogen.
Ligeledes blev den formodede gerningsmand, den 22-årige Omar EL-Hussein, dræbt under en skudveksling med politiet.
Seks politibetjente blev såret, heraf de fire ved “Krudttønden” , ramt af skud og glassskår, og de to ved synagogen, hvor de begge blev ramt af skud i henholdsvis arm og fod.
Ifølge Rigspolitiets rapport, hvor der anbefales ti såkaldte læringspunkter, har de to terrorangreb vist, at myndighederne nu står over for en helt ny type gerningsmand, der ikke lader sig afskrække af et bevæbnet politiopbud, men angriber uanset konsekvenserne.
Den konstatering er der dog ikke noget nyt i. PET har gentagne gange i sine trusselvurderinger netop har fremhævet, at det er denne type terrorister, der nu udgør en væsentlig del af trusselbilledet.
Underligt, at man så ikke forlængst har taget konsekvensen og indrettet sit terrorberedskab, så svarer til imødegåelse af den terrortrussel, man selv advarer imod.