Oskarsström er en lille by med 4000 indbygger, der ligger mellem Malmø og Gøteborg. I løbet af året får byen 700 nye beboere. Det gamle Spenshult Sjukhus er blevet nedlagt og skal nu være asylcenter.
De er en voldsom tilvækst, og der vil være en stadig gennemstrømning af asylansøgere fra især Syrien. Når asylansøgerne har fået opholdstilladelse skal de videre til en anden del af Sverige. Og så rykke nye asylansøgere ind i den lille by.
“Det lyder af mange”, siger Gun-Marie Johansson til Sveriges Radio, der har besøgt byen. Tror du det er mest positivt eller negativt? bliver hun spurgt.
Det ved jeg ikke. Det kan være begge dele. Men nok mest negativt, desværre.”
Edmond siger mere direkte: “Det bliver for mange”.
“Hvad skal de lave? Det bliver for mange for lille Oskarsström”.
Spenshult Sjukhus er bygget som tuberkulosehospital. I de senere år har det været hospital for patienter med astma og ortopædiske sygdomme. Det er ejet af danske Tranmedica a/s, som lukkede hospitalet i 2014. For et par dage siden udsendte selskabet en pressemeddelelse om at Spenshult Sjukhus nu var udlejet til den svenske udlændingestyrelse, Migrationsvärket.
De vil indrette sygehuset til et center for 700 asylansøgere samt et lokalt kontor for styrelsen.
Der forlyder intet om, hvad de skal betale for at leje bygningen i seks år. Der står heller ikke noget om, hvad det koster at ombygge hospitalet.
Kilder:
http://www.spenshult.se/media/44218/spenshult_sjukhus_blir_ett_av_sveriges_st__rre_asylboende.pdf
Sveriges Radio, Avpixlet