PARIS: Katolikker, muslimer, jøder, protestanter og ateister stillede i blandet flok op til såkaldt Republikansk Protestmarch i Paris søndag. Det var svært at analysere, hvem der hørte til hvilken gruppe blandt den million mennesker, der spadserede fra Place de la Republique til Place de la Nation ad to forskellige ruter.
Normalt går demonstranter den lige vej ad Boulevard Voltaire mellem de to historiske pladser, men for at sikre albuerum til menneskemasserne var der også udpeget en alternativ parallel rute, som ydermere endte i en afstikker til Porte de Vincennes, hvor fire gidsler blev myrdet i et jødisk supermarked fredag aften af terroristen Amady Coulibaly fra Mali.
Han hævdede i en aflyttet telefonsamtale, at han koordinerede sin antisemitiske aktion med de islamistiske brødre Saïd og Chérif Kouachi, så de “tog sig af” tegnere og journalister på Charlie Hebdos redaktion, mens han ” tog sig af” jøder og politifolk. Det sidste kostede foruden fire kunder, der købte ind til den jødiske sabbat, en kvindelig betjent livet, da han skød hende i ryggen på åben gade.
Begge ruter havde det til fælles, at de blev nøje overvåget af skarpskytter på hustagene og af 4.500 politifolk, som blev suppleret med flere hundrede fra militæret.
Og mens det var svært at skelne muslimer fra “vantro” i folkemængden, lod det sig gøre blandt de 47 statsoverhoveder og toppolitikere fra mange lande, som tog til Paris for at demonstrere solidaritet med Frankrig og afsky for terrorisme.
Her mødtes den tyske forbundskansler Angela Merkel med den britiske premierminister David Cameron, den italienske Matteo Renzi, den spanske Mariano Rajoy, den græske Antonis Samaras, USAs sikkerhedsminister Eric Holder og hans canadiske kollega Steven Blaney. EU var rigt repræsenteret med kommissionens formand Jean-Claude Juncker, Europarådets præsident Donald Tusk og Europa-parlamentets præsident Martin Schultz.
Den russiske udenrigsminister Lavros og Ukraines præsident Petro Porochenko er på krigsfod, men hørte ligeså lidt som den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, hendes kolleger fra Sverige, Finland, de baltiske lande, Østrig, Belgien, Holland og Luxembourg hjemme blandt repræsentanter for muslimske lande.
Det gjorde til gengæld kong Abdallah af Jorden og hans dronning Rania, præsidenterne Keita fra Mali, Bongo fra Gabon, Issoufou fra Nigeria, en bror til Qatars emir, en saudiarabisk minister og udenrigsministrene fra Libanon og de arabiske emirater plus Tyrkiets præsident Recep Erdogan.
Det var ikke så lidt af et diplomatisk skoleridt for præsident Francois Hollande at bringe alle disse honoratiores helskindet gennem både security og protokol. Ikke mindst fordi de to barske modpoler, Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinske selvstyrechef Mahmoud Abbas også var med blandt de udenlandske deltagere i marchen.
Netanyahu, som skulle besøge Paris på tirsdag, meldte i sidste øjeblik, at han ville fremskynde besøget for at være med i demonstrationen, når hans sikkerhed forekom ham betrygget. Det fik Francois Hollande til omgående at ringe til Mahmoud Abbas, som havde meldt afbud, for at sige, at det så var uomgængelig nødvendigt, at han også mødte op.
Den israelske præsident affyrede før sin ankomst en bombe, som ikke faldt i god jord hos Francois Hollande og hans regering. Han meldte ud, at Frankrigs 500.000 jøder altid kan finde et sikkert hjem i Israel.
Udtalelsen behagede hverken premierminister Manuel Valls eller indenrigsminister Bernard Cazeneuve, der lørdag aften deltog i en demonstration foran det jødiske supermarked i Vincennes. Begge forsikrede, at antisemitisme aldrig ville have sin plads i den franske republik, og de blev begge hyldet af jødiske demonstranter, der foruden de gængse skilte “Jeg er Charlie” også skiltede med “Jeg er jøde” og “Jeg er fransk”. Gang på gang istemte de Marseillaisen som et hørligt vidnesbyrd om, at Netanyahu ikke skal regne med masseindvandring af franske jøder lige med det samme.
Men ikke desto mindre har omkring 7000 jøder allerede forladt Frankring, og tallet har været stærkt stigende det seneste år.
Hyldet af de sørgende franske jøder blev også den liberale imam Hassen Chalghoumi fra en forstadsmoske i Drancy. Han lagde blomster foran supermarkedet til ære for de fire jødiske ofre Yohan Cohen, Yoav Hattab, Francois-Michel Sadaa og Philippe Braham, der blev myrdet af den nordafrikanske terrorist Amedy Coulibaly, som var væbnet til tænderne. Ikke blot med en kalasjnikov, men med to mindre håndvåben, en kniv og et bombebælte med sprængsats.
– Vi har stor respekt for Dem, sagde en jødisk kvinde til imamen fra Drancy.
– Skade blot, at De er så alene blandt Deres egne, tilføjede en kvinde ved hendes side.
Det var imamen næppe blandt søndagens demonstranter, selv om få var genkendelige på muslimsk klædedragt. Og det var han slet ikke blandt de officielle gæster, der stillede op sammen med præsident Hollande, hans forgænger Nikolas Sarkozy og flere forhenværende premierministre.
De fine gæster blev skånet for den lange march fra Republique til Nation. De blev kørt i en kortege af komfortabte turistbusser fra Elysée-palæet til Boulevard Voltaire, hvor 200 meter af boulevarden var supersikret. Kloakdæksler var boltet fast, og beboerne var sikkerhedstjekket og havde forbud mod at have gæster.
Helle Thorning-Schmidt i auberginefarvet kort frakke med pelskrave var først forvist til tredie eller fjerde række, da Francois Hollande stillede op med den internationale skare og franske toppolitikere. Men gradvis fik hun manøvreret sig frem i forreste række, så hun stod arm i arm med premierminister David Cameron, da frontfigurerne indledte den republikanske march med et minuts stil.
Og hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt, der så sent som i fredags sagde i TV, at hun aldrig havde læst Charlie Hebdo endsige kendt bladets eksistens, skulle ligesom de øvrige politiske topfolk kun gå få hundrede skridt ad den direkte rute for at vise solidariten, hvorefter de igen steg til vogns.
Med endnu færre skridt slap formanden for Front National, Marine Le Pen. Når hun ikke var inviteret officielt som andre partiledere, foretrak hun at demonstrere i Beaucaire, en by i departementet Gard, som har en partifælle som borgmester og Front National-flertal i bystyret. De fleste franske provinsbyer husede demonstrationer allerede lørdag, og indenrigsministeriet opgjorde det samlede deltagertal til 700.000. Men Paris reddede æren som hele verdens hovedstad for en dag med en millionopslutning om den republikanske mindemarch.
Den danske ambassade i Paris vil på onsdag sikre sig et eksemplar af Charlie Hebdo til Helle Thorning, så hun kan se, at det respektløse ugeblad ikke alene overlever, men endda udkommer i et rekordoplag på en million eksemplarer i modsætning til de vanlige 30-40.000.