Det unge menneske/barnet skal selv bekræfte sin dåb i kirken. I perioder har det været ”på mode” ikke at ville konfirmeres.
Det er naturligvis de unges eget valg, men som forældre bør man stille krav til børnene om, at de skal følge konfirmationsforberedelsen hos præsten. Så ved de, hvad det er, de evt. siger nej til.
I familien er konfirmationen forbundet med mange forberedelser. Det er klogt at være i god tid.
Når datoen kendes, skal der tages stilling til under hvilke former, den efterfølgende fest skal foregå, skal det være hjemme, på restaurant eller i et lejet festlokale.
Hvad tid på dagen skal festen afholdes. Oftest bliver det et frokostarrangement, men en middag om aftenen kan også være en mulighed.
Så hurtigt som muligt reserveres evt. kogekone eller eksternt lokale/restaurant. Menuen fastlægges senere.
Der lægges et budget for festligholdelsen.
Hvem skal inviteres – faddere og nær familie er selvskrevne. Ofte ønsker konfirmanden gode venner med – hellere egne venner frem for forældrenes bekendtskabskreds.
Det er en glimrende ide hurtigt at bede gæsterne ”sætte kryds i kalenderen” – den officielle indbydelse sendes 4 til 6 uger, inden højtideligheden finder sted.
Konfirmandens påklædning i kirken er for pigerne en hvid kjole – ikke for bar eller for udringet – og det skal ikke ligne en brudekjole.
Drengene møder op i sorte eller mørkeblå bukser og hvid skjorte. Slips eller sløjfe har samme farve som bukserne.
Forældre og faddere kommer for damernes vedkommende i en enkel kjole eller dragt og herrerne i pæne bukser og jakke – og gerne med slips.
Følger man disse regler, har man vist, at man har stil og dannelse.
