Min kæreste og jeg har boet sammen i 5 år i et hus, som jeg har købt, og som alene står i mit navn. Jeg betaler alle udgifter til huset, såsom lån, skatter, osv, mens min kæreste betaler alle løbende udgifter til vand, varme, el osv. Vi deles om at betale for mad og tøj til børnene og de øvrige udgifter, der nu er.
Min kæreste nævnte så for nylig, at jeg jo ikke må sælge huset, uden at han accepterer det, men er det virkelig rigtigt, at han kan stille sig i vejen, hvis jeg vil sælge et hus, som jeg alene ejer?
Svar:
Som ugifte samlevende har I ikke fællesøkonomi, og din kæreste bliver ikke medejer af huset, blot fordi han deltager i de løbende udgifter til huset. Der er derfor ikke noget, der forhindrer dig i at sælge huset, hvis du skulle have lyst til det.
Retspraksis tillader dog i sjældne tilfælde, at en samlever kan få et kompensationskrav ved salg, hvis han med sine bidrag til huset har medvirket til, at det er steget væsentligt i værdi i den tid, hvor I har boet der sammen. Et sådan kompensationskrav udgør dog aldrig mere end ca. 10-30 % af værdistigningen, og i de fleste sager har samleveren slet ikke krav på kompensation.
Havde I nu været gift, så var situationen en anden. Der står i retsvirkningslovens § 18, at hvis man er gift, og familiens bopæl tilhører den ene som fælleseje, så må vedkommende ikke sælge huset uden ægtefællens samtykke. Er huset derimod vedkommendes særeje, må han/hun godt sælge det uden ægtefællens samtykke.
Den samme regel gælder i øvrigt for lejeboliger, hvor den ægtefælle der står på lejekontrakten ikke må opsige lejeaftalen uden ægtefællens samtykke.
Har en ægtefælle solgt det hus, som familien bor i, kan den anden ægtefælle få handlen omstødt, hvis køber indså eller burde indse, at sælgeren ikke kunne sælge huset uden sin ægtefælles accept.
Advokat (L) Søren Vasegaard Andreasen, besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.
