Saudi-Arabien og de øvrige stenrige Golf-lande er blevet heftigt kritiseret for at tage imod meget få flygtninge fra Syrien og Irak.
Ifølge UNHCR modtog Saudi-Arabien i 2014 kun 100 asylansøgere og 561 flygtninge. Man skulle ellers tro, at disse lande ville have en stor interesse i at hjælpe deres muslimske brødre og søstre, ikke mindst fordi man som muslim optjene belønning for sådanne barmhjertige handlinger.
Men der er tilsyneladende flere årsager til, at de rige olielande ikke tager et større antal flygtende muslimer til sig. En embedsmand fra Kuwait forklarer:
Det er bedre at hjælpe dem der hvor de er
”Kuwait og Golf-landene er dyre og det er ikke passende for flygtninge. Vi kan kun tage imod arbejdere. Transport er dyrt og leveomkostningerne er høje i Kuwait, hvorimod leveomkostningerne i Libanon og Tyrkiet er lavere. Derfor er det meget bedre at betale for, at flygtningene kan blive der,” siger Fahad al-Shalami til Arabisk Tv.
Embedsmanden mener altså, at flygtningene ikke vil have råd til at leve i de rige olielande. Hr. al-Shalami er medlem af “Gulf Forum for Peace and Security”, så han ved nok, hvad der kan være med til, at skabe ufred og usikkerhed i landet.
Men han nævner er også en anden vigtig ting.
Man vil ikke have mennesker ind, som har psykiske problemer
”Det er også forkert at acceptere mennesker, som kommer fra et andet sted, hvor man er forskellig fra os. Det er mennesker, som lider af psykiske problemer, af traumer, dem kan man ikke uden videre placere i Golf-landenes samfund,” forklarer han.
Man vil altså ikke give asyl til mennesker som kan være mærket af borgerkrigen, og som kommer fra samfund, der ikke har samme høje levestandart som de rige arabere.
Man må sige, at de arabiske olielande forstår at holde problemerne på afstand. Men det er ikke alle grænserne, som er hermetisk lukket. De Forenede Arabiske Emirater har eksempelvis taget 100.000 syrere ind i landet siden borgerkrigen brød ud i 2011, og Saudi-Arabien har ladet hen ved en halv million syrere komme ind i landet.
Dog ikke som flygtninge, men som arbejdere.
Saudi-Arabien vil betale for nye moskeer
Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine har Saudi-Arabien erklæret, at de vil betale for opførelsen af mindst 200 nye moskeer i Tyskland. Der er i forvejen flere tusind moskeer i landet, men med den voldsomme stigning i antallet af muslimer, bliver der sikkert brug for mange flere bedehuse.
Ved udgangen af 2014 var der 5.068.000 muslimer i Tyskland. Med de 640.000 muslimske migranter, som ankommer til Tyskland i 2015, samt en naturlige vækst på 77.000 personer, vil den muslimske befolkning i Tyskland stige med 717.000 personer og skønsmæssigt nå op på 5.785.000 ved udgangen af 2015. Dette vil gøre Tyskland til det land i Vesteuropa, der har den største muslimske befolkning.
Saudi-Arabien har en teltby med plads til tre millioner mennesker
Hvert år valfarter alverdens muslimer til den hellige by Mekka i Saudi-Arabien, hvor de blandt andet skal gå syv gange rundt om den store hellige kysse-sten Kabaen.
Derfor har saudierne bygget teltbyen Mina med ikke mindre end 100.000 luksus-telte, som alle har aircondition, køkken og badefaciliteter. Teltbyen ligger i en dal omkring otte kilometer fra Mekka.
Hele begivenheden, der omtales som en pilgrimsrejse (Hajj) varer omkring en uge. Det betyder, at den store teltby står nærmest tom det meste af året.
Man skulle synes, at det ville være særdeles oplagt, at sauderne gav husly til deres muslimske brøde og søstre, når teltbyen affolkes efter den hellige folkefest.
Desværre er det nok for urealistisk, at saudierne vil åbne den skinnende rene teltby for muslimer, som de ikke bryder sig om. Desuden vil man formodentlig vurdere, at det er vigtigere, at muslimerne strømmer til Europa, så de kan være med til at udbrede Allahs lære i de vantro lande.
HER en oversigt over de største moskéer i Tyskland.
Kilder: The National, Independant, Gatestone Institute.