Sådan styrer du risikoen i din økonomi

I Danmark er vi glade for tryghed, og vi bryder os ikke meget om risiko. Det er ikke helt forkert at sige, at vi er risikoforskrækkede. Det har desværre uheldige konsekvenser i privatøkonomien, fordi vi ikke tør tage den nødvendige risiko, når vi har brug for det i vores liv.

 

Du forbedrer eksempelvis renters rente-effekten i din opsparing betydeligt, hvis du evner at tage den rigtige risiko på det rigtige tidspunkt.

 

Der er to forhold, der kan hjælpe dig med at administrere risikoen i din privatøkonomi. Forholdet mellem omkostning og nytte (cost-benefit) og forholdet mellem risiko og afkast.

 

Det er forholdet mellem omkostning og nytte, der hjælper dig med at styre din dagligøkonomi, så du ikke køber noget, du ikke har brug for.

 

Forholdet mellem risiko og afkast

Forholdet mellem risiko og afkast er mere kompliceret. Du kan nemlig ikke bestemme en finansiel risiko en gang for alle. Det der havde lav risiko i går, kan have høj risiko i morgen og omvendt. Alligevel må du løbende forsøge at tilpasse risikoen i din økonomi til dine ønsker og behov.

 

Din risiko ændrer sig hele tiden, fordi forholdene i Danmark og den øvrige verden, der påvirker din risiko ændrer sig. Eksempelvis betyder stigende arbejdsløshed i samfundet, at risikoen i din privatøkonomi stiger, selvom du ikke har ændret noget ved dig selv eller din økonomi.

 

Derfor er du nødt til løbende at forholde dig til og regulere risikoen i din privatøkonomi.

Læs: Hvor høj er risikoen i din økonomi?

 

Du kan ikke undgå risiko

Mange mennesker prøver konsekvent at undgå risiko i deres økonomi, men det er i praksis umuligt, for der er risiko i enhver økonomi uanset, hvordan du indretter dig. Det er desuden også dårligt for din økonomi.

 

Fast ejendom er et godt eksempel på, hvordan det er umuligt at undgå risiko i din privatøkonomi. Du kan vælge at lade være med at købe en ejerbolig, men det medfører, at du går glip af en stor del af den samfundsbestemte konjunkturgevinst. Altså når samfundet bliver rigere så bliver du også rigere uden at røre en finger. Derudover bliver det vanskeligere for dig at spare op til din pension, hvis du ikke hjælpes på den måde.

Læs også
Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen

 

Det betyder, at du alt andet lige historisk og efter skat betragtet og over hele dit liv forventningsvis skal sætte flere penge af til at spare op med en lejebolig, end du skal med en ejerbolig. Det er naturligvis en generel betragtning, for ind i mellem kommer der en krise, der ændrer billedet – og du kan jo også bare være uheldig med din ejendom.

Læs: Pas på risiko ved fast forrentede lån

 

Spred din risiko over hele dit liv

Netop de tilbagevendende kriser gør, at du bør se dine investeringer i et langt perspektiv – ja, over hele dit liv. Køber du først bolig ti år, inden du dør, så er din risiko på boligen større, end hvis du havde købt boligen 30 år inden. Det betyder dog ikke, at du ikke har risiko på boligen efter 20 år, den er bare mindre.

 

Du skal altså sprede din risiko over dit liv, så du ikke på et tidspunkt får en meget høj og på et andet tidspunkt en meget lav risiko. Du skal også sprede dine investeringer på mange forskellige aktiver, som bolig, aktier og obligationer. Gør du ikke det, risikerer du at miste renters rente-effekt i din økonomi, og så har du erstattet en mindre risiko med en større risiko.

 

Risiko skal altså times rigtigt, og det gør du ved løbende at sprede den ud over mange typer aktiver – bolig, aktier, obligationer – over hele dit liv. Det er forkert, hvis du ikke gør dette. Du risikere at miste renters renteeffekten – og det er faktisk så en meget større risiko.

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Læs også
Sådan får du den billigste bilforsikring

Finanshuset i Fredensborg

Kim Valentin skriver hver uge om pension, investering, skat og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Få HYPERLINK “http://eepurl.com/qtHNL”FinansNyt helt gratis

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…