Gris på menuen er blevet et varm emne i flere kommuner. Det er der en god grund til. Det islamisk forbud mod at spise gris har sneget sig ind i mange offentlige institutioner, typisk i daginstitutioner hvor pædagogerne er blevet enige om helt at fjerne grisekød fra børnenes menu.
Mange borgere har selvsagt undret sig over den forviste spise, når grisen er en væsentlig del af danske madkultur. Så nu har de prikket til politikerne i håb om, at de vil tage sagen op og ændre den pædagogiske praksis.
I Randers kommune er Venstre og Dansk Folkeparti enige om, at institutionerne ikke længere må udelade grisekød, men at det skal serveres på lige fod med andre madvarer.
”Vi ønsker, at de kommunale institutioner, der tilbyder madordninger, sikrer, at dansk madkultur er en central del af tilbuddet samtidig med, at der gives mulighed for at efterkomme brugernes ønsker.” (Amtsavisen)
I Randers byråd er der uklarhed om, hvad dansk madkultur er. Byrådsmedlem Jens Laursen fra Beboerlisten mener det er vigtigt at dansk madkultur defineres nærmere.
”Byrådet kan jo ikke bede institutioner om at følge dansk madkultur uden at definere, hvad dansk madkultur så er for en størrelse,” siger han til Amtsavisen.
Jens Laursen er taxachauffør og 3F-formand og han definerer sig selv som talerør for byens arbejdere, han udtaler også til Arbejderen, at han aldrig vil stemme for noget som går imod arbejdernes interesser.
Men hvis Jens Laursen er en arbejdernes mand, så må han da også vide, at frikadeller, flæskesteg, kåldolmer, leverpostej og røde pølser er en del af dansk madkultur, som ikke mindst er elsket blandt arbejdere. Hvordan kan det overhovedet gå til, at han beder om, at få defineret hvad dansk madkultur er?
Hvis man ikke vidste bedre skulle man næsten tro, at Jens Laursen kom fra de smarte akademiker-gader i Aarhus og København, hvor folk for længst har skiftet flæskesværen ud med tangchips. Men det er Jens Laursen ikke, han er derimod en arbejdernes mand og han mener også, at der er for mange akademikere og for få arbejdere i dansk politik.
En forsker bringes på banen
Der er altså uvished om hvad dansk madkultur er, så for at komme nærmere en definition har Randers Amtsavis spurgt en forsker om at give et bud.
”Svinekød har i høj grad været på menuen i Danmark de sidste 150 år. Til gengæld er kål, rug og havre råvarer, som har været på vores menukort i årtusinder. Men ud over de historiske fakta er dansk madkultur i høj grad præget af vores personlige oplevelser. Eller nærmere betegnet: Hvad vi har fået at spise i barndommen,” siger cand.mag., ph. d Caroline Nyvang som forsker i dansk madkultur.
Forskeren har talt, så nu skulle der ikke længere være tvivl om, hvad dansk madkultur er, hverken blandt pædagoger eller i byrådssalen. Og i institutionerne kan børnene måske glæde sig til, at bålpølsen får smag, modsat de tamme halal-kyllinge-pølser, som er blevet skik og brug mange steder.
Flere sjællandske kommuner har valgt, at følge samme spor som i Randers. Den Korte Avis har beskrevet blandt andre Herlev Kommunes madpolitik og andre kommuner på Sjælland HER.