Politiet nægtede at offentliggøre navne og billeder på efterlyste for mord – det ville stride mod deres personlige rettigheder

Wikimedia

På den britiske avis Birmingham Mail fik man en idé til et sommertema:

 

Man ville lave en historie om, hvor mange der p.t. var efterlyste af politiet i West Midlands regionen.

 

Samtidig ville man lave en særlig historie om top 10 over dem, som har været efterlyst af politiet i længst tid. Man bad om deres navne, billeder og nogle personlige oplysninger.

 

Men til stor forbløffelse for avisen afviste politiet at give navne, billeder og oplysninger på disse efterlyste. Begrundelsen var, at det ville stride mod deres personlige rettigheder!

 

Det byggede man på en undtagelsesbestemmelse i Loven om Ytringsfrihed, der drejer sig om beskyttelse af personlige data.

 

En talsmand for politiet siger: ”Det ville være urimeligt at offentliggøre disse oplysninger, der kunne identificere de enkelte personer. I dette tilfælde vejer retten til privatlivets fred tungere end den offentlige interesse i en offentliggørelse.” (Daily Mail)

 

Altså: Udlevering af navne og billeder på personer, der i årevis har været efterlyst af politiet, vil være en krænkelse af deres databeskyttelse.

 

Skarpe reaktioner

Politiets svar har udløst en storm af vantro og forargelse.

 

De 10 længst efterlyste personer, som sagen drejer sig om, er ikke lommetyve og andre småforbrydere. Fire er efterlyst for mord. Fire er efterlyst for mordforsøg. Én er efterlyst for voldtægt. Og én er efterlyst for overtrædelse af udlændingeloven.

 

Hvordan kan de være beskyttede mod at få deres navn frem igen, når de stadig ikke er fanget?

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Perry Barr, der er parlamentsmedlem for Labour fra Birmingham, beskylder politiet for at ”beskytte kriminelle”.

 

Det konservative parlamentsmedlem Philip Davies siger: ”Det er en skændsel, at politiet ikke er mere optaget af anstændige, lovlydige borgeres ret til at leve deres liv i tryghed og sikkerhed.”

 

Ray Egan, der arbejdede i West Midlands Politi fra 1967 til 1993, giver sin gamle arbejdsplads tørt på:

 

”Dette er ikke den politistyrke, som jeg gjorde tjeneste i. Når man ser, hvad der foregår, får man lyst til at springe ud fra de hvide klinter ved Dover. Disse kriminelle kunne stadig tænkes at begå forbrydelser såsom mord og voldtægt. Jeg ved ikke, hvordan de forestiller sig, at man kan fange dem, hvis ingen ved, hvem de er.”

 

Har intet med databeskyttelse at gøre

En talsmand for det britiske Information Commissioner’s Office, der har ansvar for databeskyttelse og ytringsfrihed, konstaterer, at politiets svar ”ikke giver megen mening.”

 

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

Han henviser til, at organisationer jævnligt smyger sig uden om at levere informationer med mærkelige begrundelser. ”Og det ser ud til at være tilfældet her.” Han slår fast, at dette intet har med databeskyttelse at gøre.

 

Politisk korrekt politi

Sandheden er nok, at West Midlands Politi er grebet af politisk korrekthed. Man har simpelt hen forspist sig på, at forbrydernes menneskerettigheder og personlige rettigheder skal beskyttes.

 

Man er så bange for at blive beskyldt for ikke at respektere disse rettigheder, at man begiver sig ud i fuldkommen absurde argumenter for, at man desværre ikke kan offentliggøre navne og fotos på efterlyste. Vel at mærke folk, der er mistænkte for de mest alvorlige forbrydelser.

 

Ofrenes og offentlighedens interesser bliver skubbet til side.

 

(Daily Mail, Daily Telegraph, Birmingham Mail)

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…