PET lod islamist hverve ‘hellige krigere’ i årevis, nu vil justitsministeren have fat i bagmændene – men hvem taler han om?

Islamisten Shiraz Tariq har i årevis hvervede soldater til Allahs hær med hovedsæde i Syrien. Det kunne han gøre på trods af, at PET kendte til det. Det kan man læse i bogen “Danmarks børn i hellig krig” af Jakob Sheikh, som udkommer torsdag. (DR)

 

Et påtrængende spørgsmål er nu, hvorfor PET ikke greb ind. Desuden er det vigtigt, at få at vide, hvordan PET vil reagere i fremtiden. Det vil Dansk Folkepartis Peter Skaarup nu have afdækket.

 

Shiraz Tariq er født i Danmark af pakistanske forældre. Han var medstifter og leder af den yderligtgående gruppe Kaldet til Islam. Han døde i Islamisk Stat i 2013.

 

Forinden har han været en central figur i radikalisering af muslimer i Danmark. Og han har hvervet mindst seks personer til Islamisk Stat. Flere, som har været i lære hos ham, er dømt for terror.

 

På et videoklip optaget i Syrien opfordrer han danske muslimer til at tilslutte sig den hellige krig:

 

”Kom til det her land og bliv en del af at få oprettet en unik islamisk stat. Vi er her for at få Allahs ord til at dominere over hele verden.”

 

Lukas Dam blev radikaliseret af Shiraz Tariq

En af de unge muslimer som fulgte Shiraz Tariq´s opfordringer var 18-årige Lukas Dam. Han konverterede til islam som 13-årig, hvorefter han blev en del af den radikaliserede gruppe Kaldet til Islam. Han døde i Syrien i 2014.

 

Hans mor Karolina Dam mener, at tilknytningen til Kaldet til Islam var årsagen til at Lukas blev radikaliseret. Karolina Dam undrer sig derfor over, at der ikke har været mere fokus på de radikaliserende ”bagmænd”, det fortalte hun tidligere på året.

 

”Det her handler ikke om, at jeg peger fingre mod den og den og den, og I er skyld i at min dreng er død, slet slet ikke. Det handler om at få fundet de her huller og få lukket dem.” (DR)

 

Karoline Dam fortæller også at der tilsyneladende var et stort og velorganiseret netvæk. blandt andet spillede Adnan Avdic en aktiv rolle, siger hun til BT. Han er kendt som en islamist, der aktivt bekæmper demokratiet i Danmark.

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

 

Han deltog blandt andet i en form for pengeafpresning af Karolina Dam og andre forældre. De fik at vide at deres børn i Syrien havde brug for penge, og at de skulle give dem til islamisterne i Danmark, som ville sende dem videre.

 

Dansk Folkeparti kræver en redegørelse

Det er særdeles opsigtsvækkende, at én enkelt person har været i stand til at rekruttere så mange som hellige krigere, siger Peter Skaarup.

 

“Er der noget vi bekæmper, så er det støtte til Islamisk Stat”, siger han.

 

Han vil nu bede justitsministeren om en redegørelse. Den skal blandt andet gøre det klart, hvorfor PET ikke greb ind og stoppede Shiraz Tariq hvervning af unge danskere til hellig krig.

 

Justitsministeren glæder sig over, at der nu er kommet fokus på bagmændene.

 

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

”Det er landsforrædderi og bidrag til terror, og derfor bør vi strafforfølge de pågældende. Det er den linje, den nye regering står for” siger justitsminister Søren Pind, som har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på rekrutteringen af krigere i Danmark. (DR)

 

Spørgsmålet er så, hvordan disse ord bliver omsat til handling. Shiraz Tariq er død, men organisationen ‘Kaldet til islam’ lever videre med uformindsket styrke. Hvad skal der nu ske med de ny ledere og deres aktiviteter?

 

En bagmand med et stort netværk

Den fundamentalistiske gruppe Kaldet til Islam er i dag ledet af den 23-årige familiefar Abu Ubaydillah. (Abu betyder far)

 

Abu er islamist med krop og sjæl. Efter terrorangrebet i Paris i januar skrev han begejstret på sin Facebook:

 

”Jeg vil gerne bruge dette opslag til at tage afstand fra alle de tegninger, som Charlie Hebdo har tegnet af vores elskede Profet, og jeg føler med alle de muslimer verden rundt, som har følt sig krænket af tegningerne.”

 

Abu Ubaydillah har tidligere gjort sig bemærke med at opfordre muslimer til ikke at deltage i demokratiske valghandlinger.

Læs også
Dansk Folkeparti stiller krav til ny regering om fast grænsekontrol – det er der meget gode argumenter for

 

Han har kaldt Danmark for en diktaturstat.

 

Han opfordrer til ikke-integration.

 

Og han har truet formanden for den Dansk Syriske Forening, med, at han skulle halshugges. Abu mente at formanden var en vantro hund. Abu Ubaydillah er sigtet for at billige terrorangrebet på Charlie Hebdo.

 

Men lederen af Kaldet til Islam opererer ikke kun i København, han er også en hyppig gæst hos i moskéen på Grimhøjvej i Aarhus vest, hvor han tilsyneladende har godt fat i ungdomsforening MUC, som går for at være den største islamiske ungdomsforening i Aarhus.

 

Grimhøjmoskéen er en af de mest radikaliserede moskéer i Danmark og den er berygtet for at være rekrutteringscentral for de såkaldte ”syriensfarere”. Mindst 22 personer har således haft tilknytning til moskéen, inden de rejste ud for at melde sig under islamisk Stats flag.

 

Hvad vil der nu ske helt konkret?

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

Det bliver interessant at følge, hvordan PET og justitsministerens arbejdsgruppe vil definere de bagmænd, som nu skal stoppes.

 

Hvad betyder den bebudede indsats mod bagmændene for folk som Abu Ubaydillah, ‘Kaldet til islam og Grimhøjmoskeen, når de vil afsløre bagmændene bag radikaliseringen og rekrutteringen til ‘hellige krigere’ til Syrien.

 

Erfaringerne lover ikke for godt.

 

Ingen hjemvendte ”syriensfarere” er endnu blevet dømt for deltagelse i terrorhandlinger.

 

Shiraz Tariq blev ikke retsforfulgt.

 

Det gjorde Kenneth Sørensen heller ikke. Han konverterede til islam i 2005 og blev dræbt i Syrien i 2013. Hans aktiviteter var tilstrækkelig belyst til at arrestere ham og rejse en sigtelse efter terrorparagraffen. Det siger professor Jørn Vestergaard til Jyllands-Posten, som har afdækket hele sagen om Kenneth Sørensen.

 

Læs også
Kristian Thulesen Dahl har en klar interesse i at skrue bissen på over for Mette Frederiksen

Men det skete altså heller ikke.

 

Hvad siger justitsministeren til det, og hvad vil ekspertgruppen nå frem til, når de skal stoppe bagmændene?

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…