Hun bad moderen skrive en seddel, så hun kunne pjække fra gymnastik – men moderen skrev noget, der gav hende en ordentlig lærestreg

Colourbox

Olivia plagede sin mor for at få hende til at skrive en seddel, der forklarede, at Olivia desværre ikke kunne deltage i gymnastiktimen den næste dag. Med den falske begrundelse, at datteren havde dårligt ben. Over for moderen sagde Olivia, at det var ”for koldt” at være med.

 

Olivia på 11 år gider i det hele taget ikke rigtig bevæge sig. Hun vil hellere sidde og lave noget på sin iPad eller spille videospil.

 

Hun har benyttet sig af alle tænkelige tricks for at slippe for gymnastik: Så har hun ”glemt” sportstøjet derhjemme. Så har hun kun fået en sko på i skole. Så har hun ondt i tommelfingeren. Så har hun ondt i foden. Lærerne kender hele repertoiret.

 

Moderen Samantha sagde nej til at skrive sedlen, men da Olivia blev ved med at plage, traf hun en rask beslutning og sagde ja.

 

Samantha skrev så sedlen og lagde den i kuvert til gymnastiklæreren, som hun lukkede.

 

Men der stod noget ganske andet, end Olivia troede. Moderen gav hende en ordentlig lærestreg.

 

Sedlen

Da Olivia næste dag kom hen i skolen, der ligger i Cheshire i Storbritannien, afleverede hun den lukkede kuvert til gymnastiklæreren Mr. Whittle.

 

Hun stod allerede og fnisede sammen med veninderne over, at hun slap for gymnastik. Men hun glædede sig for tidligt. På sedlen stod der:

 

”Kære Mr. Whittle,

 

Olivia har bedt mig om at skrive en seddel til hende i forbindelse med gymnastiktimen. Den kommer her …

Læs også
Hun er venstreorienteret skolelærer – nu advarer hun om alt for mange muslimske elever og islams voksende indflydelse

 

Olivia er helt klar til at deltage i gymnastiktimen i dag. Det eneste, hun lider af, er et alvorligt tilfælde af luddoven-syge! Hun klager over, at det er for koldt at være med. Måtte jeg foreslå at give hende et par ekstra omgange for at varme hende op?

 

Vær venlig at give sedlen til Olivia, når De har læst den.

 

Venlig hilsen

Fru McEvoy”

 

Og det gjorde Mr. Whittle så. Olivia måtte også en lille tur forbi skolelederen, der forklarede hende, at der var visse ting, man måtte gøre, selv om man ikke havde lyst til dem.

 

Olivias forældre havde lukket den sidste udvej for hende ved at sørge for, at en venindes mor tog hendes sportstøj med hen på skolen.

 

Læs også
Unge med ‘udenlandsk baggrund’ trængte ind på skole i Haderslev og spurgte efter lederen – så slog de to lærere ned

”Det gør hun ikke sådan lige igen”

Samantha lagde også sedlen ud på Facebook – det kunne jo være, at der var andre forældre, som kunne lade sig inspirere. Den har været læst af flere tusind. Men nogle af dem kritiserede hende for det nummer, hun havde lavet med datteren.

 

Olivia selv syntes bestemt heller ikke, at det var morsomt. Hun surmulede hele den aften over for forældrene. ”Jeg forstår ikke, hvorfor du synes, det er så morsomt,” sagde hun til sin mor. Det er dog fortid nu.

 

Olivias forældre, Samantha og Wayne, synes til gengæld, at det var en sjov måde at få hende væk fra pjækkeriet på. Som Samantha siger til Daily Mail:

 

”Det er helt sikkert, at hun ikke sådan lige vil gøre den slags igen. Det er en lærestreg til hende om, at hun ikke bare kan slippe for ting, hun ikke kan lide.”

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3003145/Schoolgirl-asks-mother-letter-PE-one-wrote-just-perfect.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…