Menneskesmuglere lokker flygtninge til Danmark med store reklamer på Facebook

Facebook

Dette billede af et luksus skib er IKKE en reklame for krydstogt for rige turister.

 

Tværtimod. Billedet henvender sig til mennesker fra Mellemøsten og Afrika, der vil flygte til Danmark eller et andet europæisk land.

 

Det ligger på en Facebook side, der er oprettet af menneskesmuglere. Og der er mange af dem.

 

Menneskesmuglerne ved alt om, at hundrede tusinde mennesker strømmer mod kysterne i Mellemøsten og Afrika. Især er der gode muligheder for at komme med en menneskesmugler over Middelhavet fra Libyen. Men der er hundredevis af menneskesmuglere langs kysten i mange lande.

 

Flygtningene er ofte i stand til at betale store beløb for at komme med en båd til et af de eftertragtede europæiske lande.

 

Derfor er der nu en skarp konkurrence mellem de mange menneskesmuglere om at kapre flest kunder. Og et af midlerne er store reklamer på Facebook, som skal få flygtninge til at henvende sig til netop denne menneskesmugler.

 

Her bruger de blandt andet fotos, som skal få flygtningene til at tro at de kan komme sikkert over havet, hvis de henvender sig her.

 

Her tilbydes blandt andet:

 

“En rejse til Italien næste uge med en stor luksus turist yacht.”

 

“To dæk, air-condition, indrettet til turister, velegnet til familier.”

 

Læs også
Italien lod ”Alexander Maersk” gå i havn – men nu skal migranterne stoppes, før de overhovedet kommer i bådene

Det skriver The Guardian http://www.theguardian.com/world/2015/may/08/people-smugglers-using-facebook-to-lure-migrants-into-italy-trips

 

Umiddelbart smiler man vantro og betragter det som en helt utrolig løgnehistorie. Men måske er det den vej, det går?

 

Ligner mere og mere rejsebureauer

Menneskesmuglerne er nemlig ved at udvikle sig til regulære rejsebureauer. Menneskesmuglerne oplyser telefonnumre, priser og tidspunkter for afrejsen.

 

Man skal fortsat kontakte smuglerne gennem en 3. person. Men flere af smuglerne optræder med navn og omtales som kendte i The Guardian.

 

Man kan også skrive med dem over nettet for at høre nærmere om, hvad man får for pengene.

 

Man kan komme fra Tyrkiet til Grækenland med en speedbåd for 1500 Euro. Med et lastskib til Italien koster turen  6.500 Euro.

Læs også
Rigspolitiet: Danmark er et eldorado for menneskesmuglere og kriminelle bagmænd, der arrangerer proforma ægteskaber

 

Et tyrkisk netværk skriver blandet andet:

 

“Asyl og indvandring til hele Europa – hjælp til mennesker som søger asyl eller vil indvandre”

 

En tredje gruppe skriver: Hjælp til rejsen og man tilbyder falske visa og pas.

 

En fjerde smuglerring fra Egypten hedder “Vejen til Europa”.

 

Efter de mange beretninger om forliste skibe i elendig forfatning er sikkerheden i centrum for menneskesmuglernes reklamer.

Flere smuglergrupper lægger fotos af skibene ud på Facebook og beskriver deres indretning og sikkerheden.

 

Læs også
Hjælpeorganisationer beskyldes for omfattende samarbejde med menneskesmuglere i forbindelse med de både, der sejler migranter til Italien

Flere smuglernetværk har chatroom, hvor flygtningene kan udveksle erfaringer og give råd.

 

Smuglerne blogger også selv med ‘kunderne’, hvor de fortæller om den vare, de sælger.

 

Når skibene har forladt kysten kan der være smuglere, som live-blogger om hvordan sejladsen forløber, så de pårørende kan følge med.

 

Der har også være grusomme beretninger om, hvordan flygtningene er blevet behandlet af menneskesmuglere. Derfor er der nu nogle som reklamere med, at man bliver indkvarteret på gode sikre hoteller, mens man venter på den båd, som skal sejle over Middelhavet.

 

Danmark

Menneskesmuglerne har desuden oplysninger på Facebook og andre sociale medier om vilkårene for asylansøgere i de enkelte lande.

 

Britta Mogensen har i Den Korte Avis gennemgået en hjemmeside på arabisk, som viste sig at indeholde detaljerede oplysninger om vilkårene for asylansøgere og flygtninge i Danmark.

Læs også
Menneskesmuglere får migranter på havet til at ringe efter hjælpeorganisationernes både til at samle dem op – som om det var taxaer

 

Orla Borg fra Jyllands-Posten besøgte for nogle måneder siden Tyrkiet, hvor han talte med menneskesmuglere, som viste sig at have et indgående kendskab til forholdene i Danmark og andre lande.

 

Bulgariens immigrationsminister beskrev for nylig, hvor meget vilkårene i de enkelte lande betød for asylansøgerne. Når mange søger mod Danmark er det fordi, I har så gode vilkår, sagde hun.

 

Men nu er et nyt våben altså taget i brug. Reklamer for sejlladsen over Middelhavet.

 

Umiddelbart ryster man på hovedet af billederne af de store skibe. Men måske går udviklingen i den retning?

 

Menneskesmuglernes forretning er omfattende og særdeles indbringende. De er nu ved at investere i import af kæmpestore gummibåde. Måske den næste investering kan blive i velindrettede, sikre skibe?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…