De danske myndigheder tøver – imens siger den franske premierminister rent ud, hvor stor truslen er

Privat/Colourbox/Facebook

Den berygtede terrororganisation Islamisk Stat er meget tættere på os, end vi tror. Så tæt, at selv Karen Blixen Museet ikke er ukendt for dem. Som du kan læse i dagens avis, har Islamisk Stat hacket museets hjemmeside. Og praler med det.

 

I Paris erkender den franske ministerpræsident Manuel Valls åbenlyst faren fra den berygtede organisation.

 

Til den franske TV-kanal Channel i-Tele oplyser han, at omkring 3.000 europæere i øjeblikket kæmper i Irak og Syrien og anslår, at antallet ved årets slutning vil nå op omkring de 10.000.

 

“Er I klar over, hvilken trussel dette indebærer?” spørger han de franske TV-seere.

 

Religiøse bandemedlemmer stod bag

Medens den franske ministerpræsident og i øvrigt samtlige vestlige efterretningstjenester inklusive PET advarer mod terrorfaren fra hjemvendte såkaldt hellige krigere, lurer faren i stigende grad nu også et andet sted fra.

 

Efterhånden som omstændighederne omkring terroraktionen imod kulturhuset “Krudttønden” på Østerbro i København  og den jødiske synagoge i Krystalgade bliver klarlagt, tegner der sig et ildevarslende billede af samarbejde mellem bandemedlemmer og islamister.

 

Det viser sig nu, at Omar El-Hussein ikke som først antaget og hævdet af visse dele af pressen blot var en frustreret ung mand, som samfundet havde svigtet. Han sympatiserede med miljøer som Islamisk Stat og havde tætte forbindelser til bandemiljøet.

 

Ekspert: Stærke kontakter mellem islamister og bander

Den militærriffel M/95, som Omar El-Hussein brugte under terrorangrebet, hvor to civile blev dræbt og seks politibetjente såret, var i 2013 blevet stjålet under et hjemmerøveri hos en hjemmeværnsmand i Ringsted.

 

Hjemmerøverne var tre mænd med tilknytning til indvandrerbanden La Razza, som ifølge lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Michael Ask, i dag er kendetegnet ved en islamisk profil.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Ifølge terroreksperten Magnus Ranstorp er de tre gerningsmænd, som i september 2013 fik dom for røveriet, meget aktive i kriminelle miljøer, og de har desuden kontakt til personer, som har forbindelser til både Islamisk Stat, Jabhat Al-Nusra og andre islamiske terrorgrupper.

 

Magnus Ranstorp siger til DR Nyheder, at det er Omar El-Husseins kontakter i bandemiljøet, der har været afgørende for, at han har kunnet gennemføre sin terrorhandling.

 

“De her meget stærke kontakter må udredes nærmere. Det er næsten umuligt at få fat i den her slags våben under normale omstændigheder, selv på det sorte marked,” siger Magnus Ranstorp til DR Nyheder.

 

Aarhus-modellen: Kriminelle flager med ISIS-flag

Et tværfagligt samarbejde mellem politi og en række myndigheder og organisationer i Aarhus om at redde unge fra islamisering og bander er blevet rost meget som den såkaldte Aarhus-model.

 

Nu viser virkeligheden bag de mange fine ord og velmenende handlinger sig imidlertid.

 

“De rødder, vi normalt har problemer med, fordi de stjæler knallerter, sælger hash og laver andre dumheder, er begyndt at røre på sig på en anden måde,” siger lederen af den lokale politistation i Gellerup, Jens Espersen, til fagbladet Dansk Politi og fortsætter:

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

“De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskeeen og kører rundt med ISIS-flag og falske kalashnikover. Den udvikling gør det ikke nemmere at være politimand i området,” understreger Jens Espersen.

 

Politiet: vi forholder os passive

Både terrorangrebene i Paris, det afværgede terrorangreb mod politiet i Belgien og senest angrebene i København, hvor seks politifolk blev såret, viser, at terrorister nu er begyndt at gå direkte efter politiet, men det påvirker ikke lederen af lokalpolitistationen i Gellerup.

 

Han oplyser, at politiet indtil videre intet foretager sig, men færdes i området som normalt. Han mener ikke, at det nytter at fare ud i fuld kampuniform.

 

“Vi fortsætter altså som altid, men med et ekstra vågen øje,” siger han til Dansk Politi.

 

Jens Espersen har ansvaret for 27 medarbejdere på lokalstationen i Gellerup. Man må så håbe for dem, at de har et røntgentblik, der gør, at de lynhurtigt kan se forskel på en ægte kalashnikov og en attrap.

 

Læs også
BBC: Kilde siger, at den efterlyste tyrker fra Utrecht har været terrorist for Islamisk Stat
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…