Gimi Levakovic har skrevet et vredt læserbrev til EkstraBladet. “Falsk historie” står der med store bogstaver i brevet.
http://ekstrabladet.dk/112/gimi-boss-i-surt-brev-til-ekstra-bladet-i-laver-falsk-historie/5757317
Levacovic er varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. For et par uger siden beskrev EkstraBladet, hvordan en gruppe fanger havde set sig gale på ham. Men det er forkert, skriver Levakovic:
‘Har selv læst artiklen i Ekstra Bladet, at I har bragt en historie om min nuværende varetægtsfængsling, hvor I har hørt, at jeg skulle sidde i isolation og være bange for at være i fællesskab med de andre fanger. Ved ikke hvilke kilder I har det fra, men de er i hvertfald dybt utroværdige. Det afspejler i hvert fald ikke den virkelige verden på nogen måde, hvor jeg sidder i Horserød arrest’ skriver Gimi Levakovic til avisen.
Gimi Levakovic har det tværtimod godt med de andre fanger, skriver han. Han beskriver, hvordan han har fælleskab med tolv andre fanger, hvor nogle er banderelaterede og andre ikke. Her indgår han i madgruppe og har andre fælles aktiviteter.
Men der er er noget i artiklen, Levakovic har misforstået, skriver EkstraBladet: “Intetsteds i artiklen bliver det beskrevet, at klanlederen har siddet i isolation. Der står heller intet i artiklen om, at det problematiske forhold til medfangerne har fundet sted i Horserød.”
De problemer, EkstraBladet beskrev bliver i realiteten bekræftet af Levakovic.
Avisen fortalte, at der har været forsøg på overfald, som sigøjnerbossen kun undslap ved at søge ly hos nogle fængselsbetjente. Desuden er der blevet råbt skældsord efter ham som røvhul og stikker.
Det mener avisen, at Gimi Levakovic bekræfter, når han i brevet skriver:
“Det der skete i Vestre Fængsel var, at tre små sjakaler prøvede at styre fængslet og fik rykket nogle af mine bekendte. Og det gad jeg ikke finde mig i. Jeg kaldte dem ‘ludere’, og så sagde de til mig, at jeg skulle komme på gårdtur dagen efter. ‘Og så får du at se, hvad der sker’, sagde de.’
‘
Jeg gik ned i tre dage og var på gårdtur. Og der var ingen, der turde stille op mod mig. Og de var endda 30 og jeg var alene.’
’30-0 til Jimmi Boss’, lyder det efterfølgende i brevet, der slutter:
‘Det er den sande historie. Ligner jeg en, som er bange for nogen’.
Blev kendt skyldig i dødstrusler
Gimi Levakovic blev i august i år idømt fængsel i et år og tre måneder, hvorefter han skal udvises fra Danmark i 12 år.
Retten fandt, at den 46-årige Gimi Levakovic var skyldig i at have fremsat dødstrusler mod en anden roma-familie, som han blandt andet skulle have truet med ordene “Jeg dræber jer allesammen” og “I har fem minutter til at finde den, ellers skyder jeg hele familien og knepper jer.”
Ligeledes blev han kendt skyldig i at være i besiddelse af en Walter P38 pistol med to tilhørende magasiner, der hver indeholdt otte skarpe skud.
Forsvareren Bjørn Elmquist har anket dommen
Efter domsafsigelsen ankede Gimi Levakovics forsvarer, Bjørn Elmquist, dommen til Landsretten.
Han mente i øvrigt, at Gimi Levakovic havde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nu er fem Levacovic’er udvist
Hvis Landsretten stadfæster byrettens udvisningsdom over Gimi Levakovic, vil han være den femte af gangsterklanen Levakovic, der bliver udvist til Kroatien efter udstået fængselsstraf.
I øjeblikket sidder fire Levakovic’er i landets fængsler og venter på at blive udvist efter udstået fængselsstraf.
Det drejer sig om den 24-årige Alpacino Petrovic, nevø til Gimi Levakovic, den 27-årige Jura Levakovic
Danmarks dyreste familie
Familien Levakovic kom til Danmark i 1972 og har siden kostet det danske samfund store tocifrede milliobeløb i socialudgifter og omkostninger til retssager og fængselsophold for slet ikke at tale om udgifter til utallige institutionsophold for familiens børn.
Ekstra Bladet har tidligere fået lavet beregninger, der viser, at familien siden sin ankomst har kostet det danske samfund mindst 74 millioner kroner.
Alene Københavns Kommunes årlige udgifter til kontanthjælp til familiens medlemmer løber op i årlige millionbeløb. Således har fire medlemmer af gangsterfamilien ifølge TV 2 i en periode på fire år fået udbetalt mellem 20.300 og 24.200 kroner om måneden uden at skulle røre en finger.
Tværtimod har familiens medlemmer samtidig med at de hævede kontanthjælp og andre sociale ydelser begået kriminalitet i stor stil.