Sveriges asylpolitik er brudt sammen – det kan betyde mange flere asylansøgere til Danmark

You Tube

Strømmen af asylansøgere fra Mellemøsten, Afrika og Afghanistan sætter Sverige under et enormt pres.

 

Igen i nat brændte et asylcenter. Det femte på en uge. Der har været brande på omkring 16 asylcentre i løbet af året. Og de fleste efterforskes som påsatte.

 

En ny prognose her til morgen fra den svenske Udlændingestyrelse forudser, at der alene i år vil komme op mod 190.000 asylansøgere til landet. Det dobbelt af hvad man i første omgang forudså. Desuden vil der komme 40.000 uledsagede flygtninge børn.

 

Og prognoserne er usikre, dvs. at de kan blive højere.

 

I år koster det staten 27,5 mia. Det tal stiger til 60 mia næste år. Og det gør skatteforhøjelser nødvendig.

 

De svenske kommuner er presset til det yderste. Det er svært at finde plads til asylcentre og finde boliger til flygtninge og de familier som nu også strømmer til landet. Og der er stor utilfredshed med fordelingen af asylansøgere og flygtninge.

 

Udgifterne stiger og presser økonomien. Renten bliver sat op, der er nedskæringer på hospitaler og andre velfærdsydelser og der er udsigt til højere skatter.

 

Utilfredsheden i befolkningen vokser. I flere målinger har det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne været det største parti og ligget over 25 procent.

 

Regeringen planlægger stramninger

Luften er tyk af rygter om stramninger af udlændingepolitikken.

 

Den svenske regeringen har ellers stædigt fastholdt, at den ville tage imod alle dem, der søgte asyl i Sverige. Men nu hvor der dagligt kommer op mod 1800 asylansøgere, er Socialdemokraterne og de andre borgerlige partier ved at ændre kurs og gå ind for stramninger, som Sverigedemokraterne ellers er blevet hånet for.

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

 

Der er udsigt til øget grænsekontrol. Midlertidig opholdstilladelse frem for permanent.

 

Kan øge presset på Danmark

En stramme udlændinge politik i Sverige kan betyde, at Danmark kommer fra asken til ilden. I flere uger har Danmark passivt set til at tusindevis af asylansøgere er rejst gennem Danmark til Sverige.

 

Men hvis Sverige indfører en form for grænsekontrol, kan det blive sværere at sende asylansøgerne videre. Det kan betyde et stærkt stigende antal mennesker, som søger asyl i Danmark. Eller de kan opholder sig illegalt, mens de venter på en mulighed for at komme videre til Sverige.

 

Desuden får asylansøgerne forringede vilkår i Sverige. Blandt andet skal de nu sove sammen med flere andre i store telte.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…