Jeg kom hjem en sen aften og så en tyv gennemrode mit hus – politiet havde ikke tid til at komme

Foto: Privat

Endnu en gang oplevede jeg en knugende fornemmelse i maven, da jeg i går nærmede mig mit hjem efter en kort udenlandsrejse.

 

Der skal meget til at slå mig ud.

 

Jeg har det fint med at være alene, og jeg bor gudskelov i et roligt område, hvor vi kender hinanden og passer planter og tømmer postkasse, når naboerne er på ferie.

 

Men efter at have oplevet at komme hjem til mit hus en sen aften og se en fremmed mand bevæge sig rundt i mørket med en lommelygte i hånden imens han endevendte mit hjem, har jeg haft samme følelse af at være på vagt, hver gang jeg kommer sent hjem om aftenen.

 

En følelse af magtesløshed ved at betragte en fremmed, der uhindret gennemgik mit hjem for værdier, imens jeg måtte nøjes med passivt at se til med en af politiets vagthavende i røret, som kunne fortælle, at de tre biler, der patruljerer i området, desværre var optagede af containerbrande i et nærliggende boligområde.

 

Da politiet endelig nåede frem, var manden sluppet fra os; vores mod på en biljagt på de omkringliggende villaveje var opbrugt.

 

Episoden er desværre ikke min første oplevelse af slagsen.

 

Jeg er tidligere kommet hjem til et endevendt hus.

 

Og i julen var det mine drenges fars hjem, der stod for tur.

 

Hver 14. minut er der indbrud

Hvert14. minut døgnet rundt bliver der begået indbrud i private hjem.

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

I Nordsjælland bliver8ud af10 sager aldrig opklaret. Og de, der opklares, resulterer typisk i en mild straf. Når man har oplevet at komme til et endevendt hjem, så føles det både krænkende og urimeligt, at indsatsen over for indbrudstyve, der skaber frygt i de omgivelser, hvor vi burde føle os allermest trygge, ikke prioriteres højere. For det er et spørgsmål om prioritering.

 

Forleden kunne vi læse om udmøntningen af regeringens trafiksikkerhedspakke, som i år firedobler antallet af politiets fotovogne på vejene.

 

Retsfølelse

Nu skal der sættes hårdt ind mod fartsyndere – en taknemmelig opgave, som kan løses med ren overvågning og som skæpper godt i statskassen. Og selvfølgelig er trafiksikkerheden vigtig. Men er indsatsen proportional, med den retsfølelse vi oplever, når politikere prioriterer politiets opgaver og ressourcer? Ikke i min verden.

 

Det er muligvis ikke rationelt, men for mig er følelsen af, at lov og orden opretholdes, at politiet har ressourcer til at komme, når der er behov og at røvere og banditter bliver fanget og straffet, vigtig. Og selv om jeg vedkender, at trafiksikkerheden også bør prioriteres, så lugter regeringens indsats, som forventes at øge statens bødeindtægter med 600 millioner årligt, mere af skjulte skatter end af bekymring for samfundets udvikling og danskernes ve og vel.

 

Vi skal kunne føle os trygge i vores egne hjem. Derfor skal politiets ressourcer prioriteres, så vi kan stole på, at politiet kommer, når vi ringer, at der er en god chance for, at indbruddet opklares og at indbruddet har en konsekvens for gerningsmanden, som kan mærkes. Indbrud skal straffes hårdere og hurtigere, og dømte udlændinge skal udvises, have indrejseforbud og afsone i deres hjemland. Det vil give tryghed – det vil jeg kæmpe for!

 

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

Pernille Vermund er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…