I det nye folketingsår er der frem for alt én fare, som Lars Løkke og hans regering skal prøve at undgå

Foto: Privat

Lars Løkke og Venstre har oplevet et dyk i nogle meningsmålinger. Helle Thorning og Socialdemokraterne oplevede noget lignende, da de fik regeringsmagten efter sidste valg.

 

Der er dog nogle afgørende forskelle mellem Løkkes situation i dag og Thornings situation dengang.

 

Med Thorning ved roret tabte rød blok lynhurtigt det flertal, man fik ved valget. Og dette flertal kom aldrig igen.

 

I dag har blå blok stadig flertal trods Venstres tilbagegang. Dansk Folkeparti holder skansen med det fremragende valgresultat, og Liberal Alliance har fremgang – mens De Konservative fortsat har det hårdt.

 

Samtidig er Løkkes politiske udgangspunkt langt bedre end Thornings, selv om han er leder af en ganske smal regering.

 

Da Thorning kom til, måtte hun skrotte en meget stor del af sine valgløfter, hvilket naturligt nok skabte stor vrede blandt vælgerne. Den situation er Løkke slet ikke i.

 

Men for Løkke er der trods alt en fare for, at han i en mildere udgave kan blive ramt af den modvind, som Thorning mødte fra start. Og Løkke har det handicap, at de venstreorienterede journalister er parate til at blæse ethvert problem op, som han måtte havne i.

 

Mette Frederiksen kopierer Løkkes strategi

Faren for Løkke bliver forstærket af, at oppositionens leder Mette Frederiksen har valgt den samme strategi, som Løkke med succes praktiserede over for Thorning.

 

Ligesom Løkke har Mette Frederiksen skrottet den traditionelle oppositionsrolle, hvor man hele tiden bider regeringen i struben og kommer med alle mulige forslag til, hvordan man kan gøre tingene langt bedre end regeringen.

 

Frederiksen lægger op til samarbejde med regeringen. Det gælder i særlig grad i værdipolitikken, hvor Socialdemokraterne gennem årene er kommet så galt af sted.

 

Så sent som i går var Socialdemokraterne med i forliget om strammere krav til statsborgerskab: kundskaber i dansk, selvforsørgelse, viden om det danske samfund, manglende kriminalitet.

 

Lad regeringen stjæle opmærksomheden

Men det er ikke kun i værdipolitikken, at Socialdemokraterne sender signaler om samarbejde og fredelige parlamentariske forhold. Mette Frederiksen er også parat til at indgå brede økonomiske forlig.

 

Samtidig kører hun en neddæmpet stil, hvor hun personligt er tilbageholdende med at kaste sig ud i de løbende politiske debatter og skærmydsler.

 

Løkke praktiserede det samme overfor Thorning. Mens hun kæmpede fortvivlet med sine løftebrud, så man ikke så meget til Løkke. Han var kun tilfreds med, at Thornings problemer stjal hele billedet.

 

Samtidig tilbød han regeringen samarbejde mod passende indrømmelser, så han stod som den stabile, konstruktive kraft i dansk politik. Denne strategi gav Venstre mange stemmer.

 

Og nu forsøger Mette Frederiksen altså at gentage den. Hun vil overlade rampelyset til Løkke, når han bakser med de problemer, som hans smalle regering løber ind i.

 

Den store opgave

Men denne strategi med at gøre sig lidt usynlig som oppositionsleder er kun virkelig effektiv på én betingelse – nemlig at regeringen sender uklare signaler.

 

Det gjorde Thorning jo i den grad med sine løftebrud. For Løkke bliver den store opgave at undgå noget lignende. Og det gør han ved at få vælgerne til at føle, at de ved, hvor de har ham.

 

Dette er naturligvis særlig kompliceret, når man er en smal mindretalsregering. Men alle danske regeringsledere er jo nødt til at lede landet via en masse forlig.

 

Uklare signaler om asylkrisen

Løkke har allerede oplevet sit første smæk for at sende uklare signaler i forbindelse med den gigantiske asylkrise, som nu sætter Europas fremtid på spil.

 

I den hjemlige udlændingepolitik vinder Venstre og blå blok på den stramme linje, der har Inger Støjberg som frontfigur.

 

Men så nytter det altså ikke noget, at vælgerne ikke kan finde ud af, om den danske regering lægger sig på linje med Angela Merkels katastrofekurs som leder af Tyskland og af EU.

 

Arbejdskraft

Også i den økonomiske politik vil det være vigtigt for regeringen og for blå blok, at Løkke giver vælgerne en betryggende fornemmelse af, at de ved, hvor han vil hen.

 

Et nøglepunkt i den forbindelse er sloganet om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

 

Men dette skal ikke kun dyrkes i forhold til den enkelte borger. Det er afgørende at slå på, at vi som samfund ikke kan klare os i længden, hvis der ikke bliver lavet mere arbejde og mindre forsørgelse.

 

Den store barriere for vækst og velstand i dansk økonomi er, at vi ikke har arbejdskraft nok. Man kan altså ikke skabe rigdom og velfærd, hvis man ikke har folk nok til at gøre det.

 

En dansk vej

Løkke kan koble dette sammen med udlændingepolitikken:

 

I andre lande har man forsøgt at skaffe arbejdskraft ved en voldsom indvandring fra ikke-vestlige lande. Det gælder Sverige og nu Tyskland. Men det skaber langt flere problemer for samfundet end det løser.

 

Derfor må vi vælge en dansk vej til at skaffe mere arbejde. Det kræver en stribe reformer.

 

Det er svært at sige, hvor langt regeringen og blå blok kan få vælgerne med. Men en første forudsætning er, at man udtrykker sig, så vælgerne kan følge retningen.

 

Løkkes åbningstale til Folketinget er en vigtig start.

Del på Facebook