Har regeringen en plan for, hvad der skal ske med den danske grænsekontrol i den kommende tid?

Foto: Skærmprint You Tube

Torsdag samles EU-landenes ledere til endnu et topmøde i Bruxelles om den kaotiske asylsituation.

 

Et nøglepunkt på mødet er styrkelse af kontrollen ved EU’s ydre grænser. Konkret vil man tale om at udbygge EU’s fælles grænseagentur Frontex, så det bedre kan bidrage til denne kontrol.

 

En række medlemslande vil formentlig erklære sig villige til at yde flere penge og mere mandskab til Frontex. Danmark har allerede gjort det.

 

Går det, som det plejer, vil en del af de lovede penge ikke dukke op. Men selv hvis alle yder deres bidrag, vil der stadig være meget langt til en effektiv kontrol ved de ydre grænser.

 

Det stiller Danmark og de andre EU-lande over for to store udfordringer:

 

Den ene udfordring

Den første er at give meget stærkere svar på, hvordan man får en effektiv ydre kontrol. Det er ikke nok at tale om ressourcer. Der er hårdt brug for en afklaring af, hvilke opgaver den fælles kontrol skal løse.

 

Hvordan vil man helt konkret begrænse tilstrømningen til EU-området? Hvad gør man for eksempel med de asylansøgere, som man samler op på havet?

 

Den anden udfordring

Den anden store udfordring drejer sig om, hvad der skal ske ved EU-landenes nationale grænser – herunder Danmarks.

 

Selv i bedste fald er det fuldkommen urealistisk at tro, at den massive asyltilstrømning inden for en overskuelig fremtid kan klares alene ved at styrke kontrollen ved de ydre grænser. Indtil videre vil strømme af asylansøgere fortsat bevæge sig ind i EU.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Måske bliver der en vis nedgang i antallet, når vinteren kommer. Men der er grund til at tro, at presset til næste forår bliver mindst lige så kraftigt som det, vi ser i øjeblikket.

 

For Danmarks vedkommende kan det endda blive langt kraftigere end nu. I øjeblikket er presset ikke så dramatisk, fordi asylansøgerne foretrækker vores nabolande Tyskland og Sverige.

 

Men disse to lande vil få stadig sværere ved at klare tilstrømningen. Det kan få en hel del asylansøgere til at se sig om efter et land, hvor forholdene er mindre kaotiske. Og her kan deres valg meget vel falde på Danmark.

 

Spørgsmålet er så, om regeringen har en plan for, hvordan man skal håndtere den situation.

 

En modig mand

EU’s præsident Donald Tusk har længe kæmpet en brav kamp for at få EU til at vise større handlekraft i forhold til asylstrømmen. På sidste EU-topmøde gik han modigt i rette med Angela Merkels verdensfjerne påstand om, at tilstrømningen ikke var noget problem.

 

Op til topmødet på torsdag slår Tusk til lyd for, at Frontex udvikler sig til en regulær fælles grænse- og kystvagt for EU.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Tusk har absolut ret i, at der er brug for en slagkraftig fælles styrke, der blandt andet kan operere omkring Grækenland. Man må dog finde former, hvor en sådan fælles styrke kun kan sættes ind i en forståelse med det pågældende land, så dets suverænitet ikke krænkes.

 

Men selv i bedste fald, vil der gå ganske lang tid, før at sådant system med solid fælles kontrol vil være på plads.

 

Hvad gør landene i mellemtiden?

 

Stopklodser ved vores grænse

Der tales meget om, at det såkaldte Dublin-system er brudt sammen. Kernen i dette system har været, at en asylansøgning skal behandles af det land, hvor asylansøgeren kom ind i EU.

 

Med Dublin-forordningen i hånden kunne Danmark afvise asylansøgere, der var kommet hertil via andre EU-lande.

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Det er rigtigt, at dette system er stærkt medtaget. Men vi må se i øjnene, at der ikke er noget alternativ her og nu.

 

Når asylansøgere strømmer ret frit ind over de ydre grænser og bevæger sig lige så frit op gennem Europa, må Danmark selv sørge for at sætte de nødvendige stopklodser ved vores nationale grænse.

 

Det har vi ret til ifølge Dublin-forordningen, og den ret skal vi ikke give afkald på, når der i den grad er fri bane til Danmark.

 

Vi får flere og flere asylansøgere

Hidtil har den danske regering valgt den modsatte vej. Man lader asylansøgerne passere temmelig ubesværet over grænsen fra Tyskland.

 

Justitsminister Søren Pind har talt om, at det sker ud fra ”en politifaglig vurdering”. Men den holder ikke. Det er jo en vedvarende tilstand, og så er der tale om en politisk vurdering og et politisk ansvar.

 

Regeringens linje har ikke givet anledning til det drama, man har set andre steder i EU. Det skyldes primært, at de fleste asylansøgere, der kommer, rejser videre til Sverige.

Læs også
Asylansøger anholdt for voldtægt af 16-årig pige – antallet af asylansøgere dømt for voldtægt er steget markant gennem de sidste fem år

 

Men der er trods alt nu et ganske stort antal, som søger asyl i Danmark. Omkring 100 om dagen, dvs. over 30.000 på årsbasis. Langt over, hvad vi hidtil har betragtet som acceptabelt. Og i takt med forværringen i Tyskland og Sverige kan tallet meget vel vokse betragteligt.

 

Derfor bør regeringen være parat til at indføre en stærkere kontrol ved den danske grænse. Og den bør være indstillet på at sende asylansøgere tilbage, hvor de kom fra – med henvisning til Schengen.

 

En plan?

Danmark bør helhjertet støtte en kraftig oprustning af kontrollen ved EU’s ydre grænser. Men vi skal ikke praktisere den åbne dørs politik ved vores egne grænser.

 

Så længe den ydre kontrol langt fra yder tilstrækkelig beskyttelse, må vi beskytte os selv.

 

Regeringen kan dårligt bygge sin langsigtede politik på, at vi bare fortsat kan ligge i læ af Tyskland og Sverige. Presset på Danmark vil sikkert vokse.

 

Læs også
Seks kvinder blev myrdet af asylansøgere, der aldrig burde have været i landet

Har den en plan for, hvad der så skal ske med grænsekontrollen?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…