Antisemitismen er steget stærkt i Europa. To tyske forskere har forsøgt at spore denne antisemitisme i den meget roste bog ”Halvmåne og hagekors”. Bogen lægger stor vægt på den tætte forbindelse mellem nazityskland og fremtrædende skikkelser i de arabiske lande.
Stormuftiens forbindelser til naziledelsen
Nazisternes jødeforfølgelser i 1930’ernes Tyskland medførte et stigende antal jøders udvandring til Det britiske mandatområde i Palæstina, hvilket den magtfulde stormufti i Jerusalem, Haj Amin al-Husseini, var utilfreds med.
Husseini roste i 1933 det nye styre i Tyskland for dets antijødiske politik men bad det om at undlade at sende deres jøder til Palæstina.
Husseini mødte Hitler i november 1941, hvor Hitler erklærede, at Tyskland ville ødelægge det jødiske element i den arabiske verden.
Der udvikledes et tæt samarbejde mellem Husseini og flere højtstående nazister. De værdsatte hans indsat for Det tredie Rige og tildelte ham status som ‘æres-arier‘.
Husseini blev gode venner med blandt andre Heinrich Himmler, Adolf Eichmann og Joachim von Ribbentrop. Himmler skrev i november 1943 til stormuftien om “den naturlige alliance, der eksisterer mellem det nationalsocialistiske Stortyskland og al verdens frihedselskende muslimer”.
Muslimske nazitropper på Balkan
Da Himmler ville etablere muslimske Waffen-SS tropper på Balkan, bad han i 1943 Husseini om hjælp. Husseini fik etableret tre SS enheder: de kroatiske infanteri enheder Handschar og Kama samt den albanske enhed Skanderberg.
Handschar tropperne var berygtede for deres brutalitet over for jøder. Husseini udarbejdede en folder til tropperne, Islam og jødedom, hvis tekst sluttede således: “Dommedag kommer, når muslimer knuser jøderne fuldstændigt, og når ethvert træ, som en jøde gemmer sig bag, siger: “Der er en jøde bag mig; dræb ham!””
Stormuftien ville have jøderne udryddet – fordrivelse var ikke nok
Ifølge den tyske diplomat Fritz Grobba besøgte stormuftien sammen med andre arabere koncentrationslejren Oranienburg, og efter et par timer tog de godt tilfredse derfra igen.
Det var imidlertid utilstrækkeligt for Husseini, at jøderne blev fordrevet, da han ville undgå, at de rejste til Palæstina. Han gjorde derfor sin store indflydelse gældende og agiterede for, at jøder skulle udryddes.
Ved Wansee konferencen den 20. januar 1942, hvor Hitlers Endlösung blev besluttet, udtalte Eichmann: “Jeg er en personlig ven af stormuftien. Vi har lovet ham, at der ikke vil rejse flere europæiske jøder ind i Palæstina.”
Eichmann skal have vist Husseini rundt i Auschwitz koncentrationslejren, hvilket har givet Husseini indblik i udryddelsesprocessen.
Hans opfordringer til Bulgariens og Ungarns udenrigsministre til at sende deres jøder til Polen, så de kunne holdes under aktiv og effektiv kontrol, kan derfor bunde i hans ønske om jødernes udryddelse.
Husseini propaganderede for jødeudryddelse
Husseini bidrog sammen med andre arabere til nazisternes propagandaarbejde. Han udtalte sig den 21. april 1943 til Welt-Dienst: “Tyskland er også det eneste land, der endelig har besluttet sig for at bringe jødespørgsmålet ud af verden.”
Den 2. november 1943 sagde han ved en demonstration i Berlin: “Tyskland kæmper også mod den fælles fjende, der undertrykker araberne og muhamedanerne i deres forskellige lande. Tyskland har afsløret jøderne og besluttet sig for at finde en endegyldig løsning på den jødiske fare, der vil bringe deres ulykker i verden til ophør.”
Programmet Voice of Free Arabism, der sendtes fra Berlin, fordømte den 3. november 1943 de jødiske bosættelser i Palæstina og proklamerede: “Der vil ikke blive fred i verden førend den jødiske race er udryddet”, “Jøderne er baciller, der forårsager al verdens problemer.”
Efter Anden Verdenskrigs afslutning bosatte flere ledende nazifolk sig i den islamiske verden.
Bogen Halvmåne og hagekors beskriver det historiske samarbejde.
Referencer til nazismen i dag
Mein Kampf i den islamiske verden
Man ser også i vore dage referencer til nazismen i den islamiske verden, hvor en arabisksproget udgave af Hitlers Mein Kampf ofte er at finde blandt boghandlernes bestsellere, eksempelvis i Ramallah, Cairo, og i Beiruths lufthavn, som foreviget af Mads Dahl på twitter i marts 2015.
I Iran (middelpersisk: ariernes land) findes Mein Kampf på farsi, og bogen sælges blandt andet i Teheran.
Den arabiske udgave af Mein Kampf sælges også i Europa. På Edgware Road i det centrale London, hvor der bor mange arabere, fandt The Telegraph i 2002 Mein Kampf i tre kiosker blandt aviser, blade, cigaretter og slik. Bogen blev fortsat solgt i kvarteret i 2005.
Demonstrationer
Ved flere islamiske demonstrationer har man observeret skilte, der refererer til nazismen.
Fredag den 3. februar 2006 så man således ved en demonstration i London et skilt med teksten ‘Get prepared for the real holocaust‘, og ved en demonstration i Islamabad den 15. februar 2006 sås teksten ‘God bless Hitler‘.
Den 18. januar 2009 var der en demonstration i Melbourne, hvor en lille tørklædeklædt pige holdt et skilt med teksten ‘Jews haven’t learn, they need [hagekorset] more than before’.
Den 18. januar 2009 råbte palæstinensere ‘Heil Hitler!‘ og heilede på Københavns Rådhusplads. De råbte desuden ‘Khaybar, Khaybar, ya Yahoud’ med henvisning til Mohammeds angreb på den jødiske by Khaybar i år 629.
Heilende hære
I Mellemøsten er hærenheder af heilende hamas og hizbollah krigere set opmarcheret på række og geled.
I Hamas-charteret fra 1988, artikel 7, står der blandt andet: “Dommedag skal ikke komme, før muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem, så jøderne gemmer sig bag træer og sten, og træerne og stenene vil sige: ”O muslim, O Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham”, med undtagelse af gharqad-træet, for det er jødernes træ.”
Jødehad er en del af islam
Nazisterne og muslimer har et fælles had til jøder. Det er en integreret del af ideologierne og kommer til udtryk i både Mein Kampf, Koranen og hadithsamlingerne om Muhammeds handlinger og udtalelser.
Muhammed betragtede jøderne, der nægtede at underkaste sig ham, som konkurrenter til hans nyetablerede bevægelse.
Jødehad i Koranen
I koranens vigtige åbningsvers, der indgår i muslimers daglige bønner, lyder det (1:6-7): “Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer [jøder], eller af de vildfarne [kristne].”
I koranvers 5:60 lyder det om jøder: “Dem, som Gud forbandede og vrededes på, og hvoraf Han gjorde nogle til aber og svin, og de, der dyrker afguderne, de er værre stillet”.
Og i vers 7:166: “Og da de fremturede med det, som de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: “Bliv til aber, som man kyser bort!””.
Jødehad i hadithsamlingerne
I Bukharis hadithsamling (4:52:177) lyder det: “Dommedag vil ikke komme, før I kæmper mod jøderne og stenen, som en jøde gemmer sig bag, vil sige: “Oh, muslim! En jøde gemmer sig bag mig, så dræb ham.””
Der findes flere varianter i de autoritative hadithsamlinger af Bukhari (4:52:177 og 4:56:791) og Muslim (41:6982, 41:6983, 41:6984 og 41:6985).
Teksten genkendes i Husseinis folder til de muslimske SS-tropper på Balkan og i Hamas-charteret.
I beretningerne om Muhammeds liv beskrives hans massehenrettelse af den jødiske Qurayza-stammes mænd ved halshugning. Efter hans sejr i slaget ved Khaybar gjorde han de slagne jøder til de første dhimmi‘er (dette slag hyldedes på Københavns Rådhusplads i 2009).
En kendt historie fortæller, at en jødisk kvinde søgte at hævne sin familie ved at servere et forgiftet stykke lammekød for Muhammed. Han spyttede stykket ud, men ved sit dødsleje (flere år senere) sagde han, at hans dødelige sygdom stammede fra denne forgiftning.
Disse skrifter om jøderne fik betydning for eftertidens muslimers forhold til jøder.
