Grimhøjmoskéen i Aarhus er mere populær end noget sinde før

Østjyllands politi og Aarhus kommune har for nylig afholdt en stort anlagt anti-radikaliseringskonference med deltagelse fra 32 lande. Myndighederne i Østjylland har tidligere gjort sig bemærket i udlandet fordi man, efter eget udsagn, har haft stor succes med et anti-radikaliseringprogram, den såkaldte Aarhus-model.

 

Men samtidig med, at myndighederne fører sig frem som eksperter i anti-radikalisering, vokser tilslutning til en af landets mest radikaliserede muslimske ungdomsforeninger.

 

SFI´s radikaliseringsliste

SFI har lavet en liste over stærkt radikalisere miljøer i Danmark, der er tre kategorier: Højreradikale miljøer, Venstreradikale miljøer og Islamistiske miljøer.

 

SFI har fem navne på den islamistiske liste: Hizb ut-Tahrir, Kaldet til Islam, Dawah-centret, Dawah-bærere  og Muslimsk Ungdoms-Center (MUC)

 

De fire første har hjemme på Sjælland, og de varierer betydeligt i medlemstal. Imidlertid er det ikke offentligheden bekendt, hvor store eller små disse radikaliserede miljøer er. Men man kan få en ide om det ved at se på, hvor mange der tilslutter sig deres Facebook-sider.

 

Hizb ut-Tahrirs Facebook-side har for eksempel 4.027 følgere eller medlemmer. Muslimsk Ungdoms-Center i Aarhus har i skrivende stund langt flere end Hizb ut-Tahrir.

 

Den har 9.765.

 

Byens største muslimske ungdomsforening

Muslimsk Ungdoms-Center på Grimhøjvej har altså dobbelt så mange Facebook-medlemmer som Hizb ut-Tahrir. Denne popularitet har de opnået, samtidig med, at man hører om den store succes Østjyske myndigheder mener at have med deres anti-radikaliseringsprogram.

 

Man kan naturligvis ikke konkludere, at fordi man liker MUC´s Facebook-side så er det ensbetydende med, at man er lige så radikaliseret som de aktive medlemmer af ungdomsforeningen. Og der kan også være medlemmer af Facebook-gruppen som er det, fordi de gerne vil tale imod MUC´s og Grimhøjmoskéens holdninger.

 

Læs også
Dagens Danmark: Grimhøjmoskeens rabiate islam har voksende indflydelse på unge muslimer

På den anden side må man gå ud fra, at man som muslim generelt har det fint med at blive sat i forbindelse med den radikaliserede gruppe, når man  til stede på siden.

 

Under 1000 medlemmer for ca. et år siden

Den Korte Avis besøgte Grimhømoskéen i efteråret 2014, Islamisk Stat var på fremmarch, så vi spurgte moskéens talsmand hvordan trossamfundet forholdt sig til det. Det viste sig, at man håbede på, at Islamis Stat vandt krigen. Foreningens formand har også fortalt, at man synes selvmordsbombere er helte, hvis de ofrer sig for Allahs sag.

 

Det var og er chokerende, at sådanne holdninger blomstrer midt i det danske samfund, og midt i et parallelssamfund som har fat i utroligt mange børn og unge mennesker.

 

Islamisk Stat har vist hele verden, hvad de består af, så ingen kan længere undskylde sig med uvidenhed. Man skulle derfor synes, at unge muslimer som er vokset op i et frit, oplyst og højt civiliseret samfund ville vende ryggen til Grimhøjmoskéen, MUC og den uendelige tale om kalifatet, den islamiske stat. Men det gør man åbenbart ikke, tværtimod, ser det nærmere ud til.

 

Har unge muslimer overhovedet nogen ide om hvad Grimhøjmoskéen står for?

Der er sikkert muslimer som er medlemmer af ungdomsforeningens Facebook-side som ikke ved, at MUC er en af de fem på SFI´s liste, unge som ikke kommer i moskée og/eller ikke har kendskab til stedets stærkt radikale fundament.

 

Læs også
Danske muslimer anbefaler flerkoneri og fortæller, hvor lykkelige kvinderne bliver over, at manden har flere koner

På den anden side skal man ikke overvurdere naiviteten, selvom ungdomsforeningens Facebookside lægger kraftigt op til det.

 

Facebooksiden beskæftiger sig sjældent med ubehagelige emner som kan skabe splid mellem muslimer, siden fremstår mest blød og feminin, men MUC har også en del kvindelige medlemmer, søstrene.

 

I England har to unge kvindelige muslimske journalister afsløret, at radikaliserede søstre spiller en central rolle i hvervning af unge muslimer til de radikaliserede miljøer og til IS i Syrien.

 

”Efter at have infiltreret disse grupper i 12 måneder, har jeg lært, at truslen fra disse kvinder og deres rolle i jihad krig er blevet alvorligt undervurderet. Disse tilsyneladende velintegrerede kvinder – den ene var karriere rådgiver – er charmerende og overbevisende. Grupper som ISIS forstår dette og udnytte deres trækkraft. Den opblødnings-effekt disse kvinders budskaber har, er vigtigt at anerkende. Kvinder forherliger jihad, ikke bare for andre unge piger, men også for deres små børn, det er særligt bekymrende,” siger en af de unge journalister.

 

SFI´s radikaliseringsliste kan findes HER.

 

Artikel om kvindelige britiske radikaliserede HER.

 

Læs også
15-årig muslimsk indvandrer synger en sang om at dræbe alle vantro – og så siger nogle, at terror intet har med islam at gøre

MUC´s søsterafdeling har tidligere lavet opråb for hvordan piger og kvinder bør gå klædt, de har ladet sig inspirere af deres engelske søstre.  En omtale af opråbet kan ses HER.

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…