Gode tilbud på årgangsvin

Der tales blandt vinfolk meget om gode og dårlige vinårgange.

 

Det er i bund og grund noget sludder, for mange års erfaring viser, at hvis vinmageren kan sit job, så får han/hun noget godt ud af druerne uanset hvad.

 

Men selvfølgelig er der forskel på de forskellige år. Megen sol og tørke giver groft sagt vin med et længere liv, mens regn og kulde i høstmånederne giver vin, der skal nydes hurtigt. De naturlige forskelligheder i årgangene bærer den charme, der gør det spændende at være vindrikker.

 

Hvidvin

 

Editiones I-Limitadas, 2013 Nuvol Blanc, Montsant DO, Catalonien, Spanien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen, som er stukket sammen af druesorterne Macabeo og Garnacha Blanca fra gamle vinstokke, er frugtrig med en smagsblanding af ananas, ferskner og hyldeblomst. Eksportøren er et firma, som er dannet af nogle producenter i Montsant og Priorat, der ønsker at vise det bedste fra disse vinområder.

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg. www.andrupvin.dk

 

Clos des Fous, 2013 Locura1, Chardonnay, Terroir de los Andes, Chile – Normalpris 139,75 kr. – Tilbudspris 109,75 kr. ved køb af 6 flasker. Bag projektet Clos des Fous står 4 vinnørder, som dyrker vin i Chiles mest ekstreme udkantsområder. Hensigten er at trække det bedste ud af naturen ved at lade den gøre det meste uden en hjælpende menneskehånd. Denne vin baseret på Chardonnay-druer taler et sprog, der kommer tæt på det i Bourgogne.

 

Importør: Bichel Vine, Hjortshøj. www.bichel.dk

 

Rødvin

 

Læs også
Nirvana-vine fra franske Côte-Rôtie

Cantina Renato Ratti, 2011 Marcenasco, Barolo DOCG, Piemonte, Italien – Normalpris 259,95 kr. – Tilbudspris 149,95 kr. ved køb af 12 flasker. Her kan man tale om et røverkøb. Vinen på 100 pct. Nebbiolo-drue er beviset på, at en øvet kældermester kan præstere gode resultater i et lidt skævt år. Denne unge Marcenasco vil udfolde sine ynder over de næste 20 år og vokse sig smukkere og smukkere i vinøs henseende år for år. En ægte investeringsvin, man ikke kan tabe på.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

Pulenta Estate, 2011 Malbec, Alto Agrelo, Lujan de Cuyo og Uco Valley, Mendoza, Argentina – Normalpris 175 kr. – Tilbudspris 157,50 kr. ved køb af 6 flasker. Druesorten Malbec blev indført i Argentina i 1800-tallet, og her i det tørre klima og i 800 meters højde stortrives den og leverer klassevine som dem, der produceres på vingården Pulenta. Der er saft og kraft parret med elegance i den dybrøde vin.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 

Chanson Père et Fils, 2010 Le Bourgogne, Bastion de l’Oratoire, Beaune, Côte-d’Or, Frankrig – Normalpris 135 kr. – Tilbudspris 115 kr. ved køb af 6 flasker. Det næsten 300 år gamle vinhus, der er ekspert i Pinot Noir-vine, blev i 1999 overtaget af Champagnehuset Bollinger, som med sin store kapital har gennemført en række forbedrende tiltag i både marker og kælder. Vinen er tæt i farven, dufter skønt i glasset og fylder munden rundt og blødt.

Læs også
Vin til det spæde forår

 

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

Bodega Floris Legere, 2012 Alaviana, Calatayud DO, Zaragoza, Spanien – Normalpris 139 – Tilbudspris 89 kr. Vinhuset startedes i nyt regi i 2011 af den franske ønolog Ludovic Vano og hans spanske hustru Sierra, men har allerede fået vinekspertisens bevågenhed. I vinområdet, der er ukendt for de fleste, selvom der har foregået vinproduktion siden Romertiden, hedder hoveddruen Garnacha og mixet med Syrah-druen giver den et fremragende resultat i glasset.

 

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 

Cantine Lohsa, 2013 Morrellino di Scansano DOCG, Maremma, Toscana, Italien – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er sat sammen af 85 % Sangiovese og 15 % Ciliegiolo druer og fremstår moden med frugtsmag af mørke bær som brombær og sorte moreller. Det er en vin, som passer godt til mellemkrydret mad eller til f. eks. En løvemad med friskhakket, magert oksekød.

 

Importør: Gallovini, Vejle. www.gallovini.dk

Læs også
Ikoniske vine fra Toscana

 

Chateau La Croix de St-Georges, 2010 Saint-Georges Saint-Emilion AOC, Bordeaux, Libourne, Frankrig – Normalpris 139, 75 kr. – Tilbudspris 200 kr. ved køb af 2 flasker. En herlig, stilsikker Bordeaux-vin fra et af de fire Saint-Emilion-satellitter, som er stukket sammen af 51 % Merlot, 28 % Cabernet Franc og 21 % Cabernet Sauvignon druer. Duften er præget af Merlots sødme, og smagen er fløjlsblød og præget af kirsebær og solbær.

 

Importør: Skjold Burne, Brøndby. www.skjold-burne.dk

 

La Ferme du Mont, 2012 ”Le Ponnant”, Côtes du Rhône Villages AOP, Frankrig – Normalpris 129,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. ”Le Ponnant” er navnet på den sydlige vind, som sikrer en høj modenhed hos de Syrah og Grenache druer, som vinen er lavet af. Det er Stephane Vedeau, en ny stjerne blandt Rhône-dalens mange, der står bag dette lille mesterværk, som eksploderer i glasset af mørke frugter og kildrer smagsløgene med lækker lakrids.

 

Importør: Theis Vine, Skovlunde. www.theis-vine.dk

 

Læs også
Vin til forårets pris

Bodega Señorio de Otazu, 2011 Premium Cuvée, Navarra D.O., Cuenca de Pamplona, Spanien – Kampagnepris 119 kr. Vingården er Spaniens nordligst beliggende rødvinsproducent. Bouquet’en i vinen, der er fremstillet på Tempranillo-druer, byder på aromaer af modne røde og sorte bær. Smagen er elegant, kompleks og koncentreret i ét og samme moment, og den lange finish er silkeblød. En fantastisk god ledsager til lam.

 

Importør: Vinens Verden, Odense S. www.wine.dk

 

Cantine Di Majo Norante, 2013 Sangiovese, Terre degli Osci IGT, Molise, Italien – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 200 kr. for 3 flasker. Forhandler oplyses på www.vinikassevis.dk. Molise er den mindste af Italiens 20 regioner og ligger øst for Rom ud til Adriaterhavet. Vinhuset fremstiller vine af høj kvalitet og er banebrydende på de kanter. Bouquet’en er domineret af røde frugter, og i munden er der flot smag af blød, harmonisk og krydret frugt.

 

Importør: Vinikassevis, Valby. www.vinikassevis.dk

 

Viña Santa Rita, 2010 Medalla Real Gran Reserva, Maipo Valley, Chile – Kampagnepris 99, 95 kr. hos udvalgte SuperBest-købmænd og på nemlig.com. Vinen er produceret på Cabernet Sauvignon fra Maipo Valley, hvis marker har et supergodt potentiale for vindyrkning. Den aktuelle vin her er lækker med bløde tanniner og dominans af solbærsmag og et strejf af tjære. Den er eminent til danske farsretter.

 

Læs også
Prestige-vine fra Bordeaux

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk

 

Cantine del Borgo Reale, 2012 Amieto, Salento IGT, Apulien, Italien – Normalpris 79,95 kr. – Tilbudspris 50 kr. i Kvickly og SuperBrugsen. Vinen er fremstillet på Negroamaro, og denne drue udvikler sig specielt godt i denne del af Støvlelandet. Her giver det sig udslag i intense dufte af frugt domineret af smag af hindbær, der munder ud i en lang behagelig eftersmag. Den er excellent til stegte eller grillede bøffer.

 

Importør: Coop, Albertslund. www.coop.dk

 

Cantine de Gregorio, 2013 Vigna di Mari, Nero d’Avola IGP, Sicilien, Italien – Kampagnepris 49,95 kr. hos Salling Stormagasiner. I glasset har vi en god dagligvin fra Sicilien, hvor den røde hoveddrue Nero d’Avola sætter dagsordenen med både mineralitet og en intens kirsebærsmag. Der er god balance mellem syre og frugt, og vinen passer fint til godt krydrede italienske pastaretter med masser af hvidløg.

 

Importør: Calmasino Vini d’Italia, Støvring. Mobil: 51 83 50 77.

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…