De blå partier indgik torsdag en aftale om finansloven. Allerede inden aftalen blev præsenteret, havde journalister på TV og andre medier travlt med at udnævne Kristian Thulesen Dahl til den store taber.
Langt de fleste journalister er klart venstreorienterede, og det mærkes på deres iver efter at stille borgerlige politikere og partier i et negativt lys, så snart de kan komme af sted med det.
Når de nu har så travlt med netop Kristian Thulesen Dahl, skyldes det især, at Dansk Folkeparti er blevet det største borgerlige parti. Dermed er det blevet hovedmodstander for Journalistisk Venstreparti.
Oveni kommer, at de røde journalister, der ønsker et ja ved EU-folkeafstemningen den 3. december, gerne ser partiet svækket i den forbindelse. Det er ikke nødvendigvis en bevidst tanke hos journalisterne. Det ligger bare på rygmarven og løber af med dem.
I valgkampen var det Løkke
I forbindelse med folketingsvalget i juni var det Lars Løkke og Venstre, der blev betragtes som hovedmodstanderen, som skulle trynes.
De røde journalister førte regulær valgkamp for Helle Thorning og mod Lars Løkke. Dengang gav Den Korte Avis stribevis af eksempler på den tendentiøse dækning hos specielt DR og TV2.
Man husker for eksempel en TV2-journalists fuldstændig uligevægtige overfald på Lars Løkke, da denne fortalte om en arbejdsgivers problemer med at skaffe arbejdskraft.
Der var absolut intet i vejen med Løkkes gengivelse af sin samtale med arbejdsgiveren. Alligevel blev der hetzet løs, som om Løkke havde fået et stort troværdighedsproblem.
Man husker også den ekstreme forskelsbehandling, der ved flere lejligheder var mellem Thornings og Løkkes adgang til TV-skærmen. Også det blev dokumenteret af Den Korte Avis.
Offentligt forbrug
Nu kører hetzen så mod Kristian Thulesen Dahl i forbindelse med finansloven.
De røde journalister stod parate til at udråbe ham som finanslovens taber. Så tog man, hvad man kunne finde af argumenter.
Først hed det sig, at det var et stort nederlag for Thulesen Dahl, at finansloven kun indebærer en stigning i det offentlige forbrug på 0,3 procent. Dansk Folkepartis krav i valgkampen var en stigning på 0,8 procent.
Men der er ikke noget usædvanligt i, at et parti sætter et højt mål og så accepterer et forhandlingsresultat, der er en hel del lavere. Det er ganske almindelig praksis.
Journalisterne kunne også have hævdet, at Liberal Alliance led et stort nederlag, fordi de havde krævet minusvækst i det offentlige forbrug, men måtte acceptere 0,3 procent. Men det ville være lige så meget ude af proportion.
Set med Dansk Folkepartis øjne må de 0,3 procent siges at være et helt rimeligt resultat. I betragtning af, at regeringen og Konservative ønskede nulvækst og Liberal Alliance minusvækst. Og i betragtning af, at der var færre penge i statskassen, end man havde forventet.
Konservative og grundskyld
Men journalisterne fandt også et andet argument frem: De indrømmelser, som Dansk Folkeparti havde fået, var små i forhold til partiets størrelse. De Konservative, der er meget mindre, havde fået en fastfrysning af grundskylden for boligejere i 2016.
De, der bruger et sådant argument, har tilsyneladende aldrig hørt om Det radikale Venstres meritter før i tiden.
Gang på gang har det lille parti hentet uforholdsmæssigt store resultater. Årsagen var simpel: Den siddende regering skulle bruge deres stemmer for at have flertal.
Venstre-regeringen skulle også bruge de konservative stemmer for at få et borgerligt flertal for finansloven. Derfor fik de en pæn luns.
Brøsig studievært
Kristian Thulesen Dahl henviste til, at Dansk Folkeparti havde fået den såkaldte værdigheds-milliard til de ældre, øgede bevillinger til sundhed og kraftige stramninger i asylpolitikken.
Men det skulle også skydes ned, selv i medier, der normalt er mere ædruelige. Børsens politiske redaktør mente således, at ”værdigheds-milliarden” ikke rigtig talte på plussiden for Dansk Folkeparti, fordi partiet allerede havde nævnt dette krav i valgkampen. Øeh …?
Billedet skulle bare være negativt for Dansk Folkeparti. Da Thulesen Dahl nævnte sine gevinster ved aftalen, brød studieværten på TV2 brøsigt ind og sagde: ”Ja, ja, nu får vi se, hvad det bliver til.”
Denne kommentar gav overhovedet ingen mening. Den kunne jo bruges om alle indrømmelser til alle partier. Men Thulesen Dahls skulle bare ikke have lov til at ødelægge påstanden om, at han var den store taber.
TV-Avisens nummer
Sideløbende havde journalisterne meget travlt med at fremstille finansloven som socialt skæv, hvilket også skulle belaste Dansk Folkeparti. Man fremhævede stoppet for grundskylden og sænkningen af bilafgifterne, mens man nedtonede de ældre og sundheden.
TV-Avisen kl. 18.30 præsterede et helt særligt nummer i den forbindelse. Da man skulle resumere indslaget om finansloven nævnte man grundskylden og bilafgifterne, mens man helt undlod at omtale de ældre, sundheden og asylstramningerne!
Det er borgerlige lederes lod at være den foretrukne skydeskive for Journalistisk Venstreparti. Denne gang var det Kristian Thulesen Dahls tur.
Hvis man vil læse, hvad der faktisk indgår i aftalen om finansloven, kan man klikke på linket her:
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/11/aftale-om-finanslov-2016