I dag mindes de dræbte over hele Danmark

TV-indslag med blomster foran synagogen i Krystalgade (Foto: Privat)

Der er i dag mindehøjtideligheder over hele landet til minde om de to dræbte ved terroren lørdag.

 

Alle officielle bygninger flager på halv i dag for at mindes ofrene for weekendes terrorangreb.

 

Købehavn Krudttønden klokken 20

Aarhus, Rådhuspladsen klokken 18

Odense Flakhaven klokken 20

Esbjerg Rådhuspladsen klokken 19

Aalborg Gammeltorv klokken 20

Svendborg Torvet klokken 19

Vejle klokken 19.30

 

Der er også mindehøjtidelighed ved det danske hus i Paris. Der er kun gået en måned siden det store terrorangreb på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris.

 

Forløbet

Ingen af de omkring 30 mennesker, blandt dem den franske ambassadør, Francois Zimeray, og den svenske Muhammed-tegner og kunsthistoriker, Lars Vilks, havde vel forestillet sig, at det skulle ende blodigt, da de lørdag eftermiddags klokken 15 mødte op til et arrangement i ”Krudttønden” på Østerbro.

 

 

Det var tale om et debatarrangement med titlen Kunst, blasfemi og ytringsfrihed inspireret af terrorangrebet på det franske tidskift Charlie Hebdo.

 

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Efter en halv time bragede skuddene

Arrangement var kun en halv time gammelt, da der blev sat en stopper for ytringsfriheden. Skud fra en automatriffel bragede mod bygningen og dræbte en 55-årig mand og sårede tre politifolk. Dog ikke livsfarligt.

 

 

I første omgang efterlyste politiet to gerningsmænd og en flugtbil, som gerningsmændene havde kapret, men efterfølgende meddelte politiet, at man kun eftersøger en gerningsmand.

 

 

Store dele af området omkring ”Krudttønden” blev afspærret og der blev indført skærpet grænsekontrol på både den danske og den tyske side af grænsen og ligeledes ved den dansk-svenske grænse.

 

 

Og så blev synagogen i Krystalgade angrebet

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Medens politiet var i fuld gang med at efterforske på Østerbro og ved cirka 23-tiden havde fået et signalement af en formodet gerningsmand, blev synagogen i Krystalgade i Københavns centrum angrebet af en enkelt mand ved et-tiden søndag morgen.

 

 

Han mødte pludselig op og skød mod to politifolk, der bevogtede synagogen.

 

 

De blev begge såret, den ene i armen og den anden i benet, medens en ung mand, som var medlem af det jødiske samfund og foretog adgangskontrol, blev dræbt.

 

 

I et af synagogens lokaler var der på det tidspunkt samlet omkring 80 mennesker til en jødisk konfirmation.

 

 

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

Efter skudvekslingen flygtede gerningsmanden til fods.

 

 

Blev dræbt under skudveksling med politiet

Efter angrebet på ”Krudttønden” skiftede gerningsmanden flugtbilen ud med en taxa, og via selskabet fik politiet ved cirka 23-tiden oplysninger om den adresse, gerningsmanden var blevet sat af på.

 

 

Videomateriale fra ejendommen, der ligger i Mjølnerparken, viste, at den formodede gerningsmand var ankommet til boligkomplekset klokken cirka 16:15, for derefter klokken cirka 16:37 at forlade stedet igen.

 

 

Efter at have lokaliseret adressen tog politiet ophold i mandens lejlighed. Da han klokken cirka 04:50 søndag morgen returnerede, blev han på gaden råbt an af betjente fra politiets indsatsstyrke med det resultat, at han beskød betjentene, som besvarede ilden og dræbte ham.

 

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

 

PET kendte den formodede gerningsmand i forvejen

Under en pressekonference ved 13-tiden i dag, søndag, fortalte PET-chef Jens Madsen, at PET i forvejen kendte den formodede drabsmand, men ville dog ikke oplyse i hvilken forbindelse.

 

 

Under en ransagning på den formodede gerningsmands adresse har politiet fundet et våben, som efter politiet opfattelse kan have været anvendt under angrebet på ”Krudttønden”. Derudover er der fundet tøj, som ligeledes indgår i politiets efterforskning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…