Langt de fleste vælgere ønsker, at Danmark fortsat skal være med i Europol, det europæiske politisamarbejde.
Det skulle tale til ja-sidens fordel ved den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold i EU. For med et ja er det givet, at vi kan fortsætte i Europol.
Nej-siden skal derimod arbejde for at overbevise vælgerne om, at vi også kan være med i Europol ved et nej.
Alligevel er ja-siden under meget hårdt pres. Det skyldes hele den situation, folkeafstemningen foregår i.
EU har åbenbaret fatale svagheder i forhold til asylstrømmen, grænsekontrollen og terrorbekæmpelsen. Det kan i høj grad komme til at påvirke folkeafstemningen, selv om vi ikke direkte skal stemme om disse emner.
I forvejen er danskerne meget skeptiske over for at give mere magt til EU, og denne skepsis får yderligere næring af EU’s aktuelle krise.
Dette må siges at være det værst tænkelige tidspunkt til at vinde en folkeafstemning om mere EU.
Støjbergs angreb
Foreløbig synes vælgerne usikre og afventende. Det er i sig selv bekymrende for ja-siden.
Erfaringerne fra folkeafstemningerne i 1992 og 2000 tyder nemlig på, at stemningen bliver mere kritisk, når man nærmer sig afstemningen. Derfor skal der helst være et klart ja-flertal i udgangspunktet.
Nervøsiteten i ja-lejren er da også til at tage og føle på. På Venstres landsmøde i weekenden gav den sig udslag i et meget hårdt angreb på Venstres nære allierede Dansk Folkeparti.
Det er ikke nogen tilfældighed, at angrebet kom fra integrationsminister Inger Støjberg, der normalt gælder for at være en af de ministre, som har det godt med Dansk Folkeparti.
Støjbergs store troværdighed blandt de vælgere, som har sympati for Dansk Folkeparti, skulle bruges i kampen for et ja.
Integrationsministeren kaldte ligefrem Dansk Folkepartis kampagne op til folkeafstemningen for ”uhæderlig” og ”en skræmmekampagne”, der spreder ”falske påstande”.
Asylstrøm og terror
Den elendige håndtering af asylstrømmen og terrorismen har klart svækket den generelle tillid til EU. Det kan i sig selv påvirke folkeafstemningen. Men det er mere end det.
Faktisk kan man tale om, at de kaotiske forhold omkring flygtninge og terror har bragt et helt nyt og meget stort tema ind i den danske folkeafstemning.
Garanti i forhold til udlændingepolitik
Hidtil har ja-sidens afgørende opgave været at berolige vælgerne om, at et ja på ingen måde betyder, at Danmark kommer med i EU’s fælles asylregler.
Ja-siden har fået indført i bemærkningerne til lovforslaget om folkeafstemningen, at den danske selvstændighed i udlændingepolitikken kun kan ændres ved en ny folkeafstemning.
Debatten om, hvor holdbar denne garanti er, vil stadig væk komme til at fylde særdeles meget frem til folkeafstemningen.
Ja-siden vil fremhæve, at ingen politikere vil turde løbe fra denne garanti. Nej-siden vil fremhæve, at det jo ikke er nogen juridisk garanti, og at fremtidens politikere ikke nødvendigvis vil følge sig forpligtede af de løfter, som deres forgængere afgav.
Bredere nervøsitet
Men derudover risikerer ja-siden, at vælgerne har fået en bredere nervøsitet over for, hvad et ja vil indebære.
Det er jo før set, at nye beføjelser til EU har vist sig at have større konsekvenser end først antaget. Et eksempel er EU-borgerskabet, der i første omgang blev fremstillet som ganske betydningsløst. Men det har vist sig at have ganske vidtgående konsekvenser.
Det store flertal af vælgere vil ikke gå ind i detaljerede overvejelser om disse ting. Men frygten for, at et ja vil betyde mere EU, end man egentlig havde regnet med, kan ligge og simre.
Grænsekontrol
Der er næppe tvivl om, hvad der især nager vælgerne i den nuværende situation: Man er meget bekymret og meget kritisk over, at EU slet ikke har kontrol med de ydre grænser, samtidig med at vi heller ikke har en effektiv national grænsekontrol.
Vælgernes bekymringer næres af de hastigt voksende tal for asylansøgere til Danmark. Det seneste skøn for 2016 lyder på 25.000 – med familiesammenføringer bliver det over 50.000. Og det kan meget vel blive flere.
Vi ved, at det bliver et stort spørgsmål ved folkeafstemningen, om Danmark ved et ja bevarer sine egne udlændingeregler.
Men det kan også blive et centralt spørgsmål, om Danmark ved et ja vil få sværere ved at sikre sine grænser på grund af overstatslige EU-regler.
Dette sidste spørgsmål træder endnu ikke så klart frem. Men grænsekontrol optager i høj grad vælgerne. Og nervøsitet på dette område kan influere på afstemningen.
Ja-siden kan derfor komme i endnu større vanskeligheder, hvis regeringen ikke giver vælgerne klarere svar omkring grænsekontrol, end man har gjort hidtil.
