Flygtninge skal bo i rigmandsvilla med egen park og tæt på vandet

Flygtninge som bliver visiteret til Hørsholm kommune er heldige, nogle af dem har nemlig udsigt til at blive tilbudt et lejemål på Kong Georgsvej 5.

 

I det ekslusive kvarter ligger en villa med 30 værelser  på en knap 6.000 m2 stor grund. Den store villa er bygget i år 1900 og den store grund er anlagt som en pragtfuld park. Der er få hundrede meter til den attraktive Rungsted strand med udsigt over Øresund.

 

Det er meningen, at der skal bo 15-20 flygtninge i den store villa. Ifølge Lokalavisen er håndværkerne igang med at sætte det hele i stand. Villaen har tidligere  været lejet ud til kollektiv.

 

Hørsholm kommunes flygtningekvote betyder, at kommunen skal modtage 68 flygtninge i 2015, til næste år 67. Men kommunen er fortrøstningsfuld og mener, at man sagtens kan klare det udmeldte antal.

 

“Vi har faktisk et lille overskud af boliger i december og januar,” oplyser Annette Wiencken (V) fra Hørsholm byråd til Ugebladet.

 

Hvis der flytter 15 flygtninge ind i villaen, får lejerne i gennemsnit 46,2 m2 hver, hertil kommer et kælderareal på 260 m2. Så flygtningene i Hørsholm kan være glade, fordi kommunen maksimalt må opkræve 2.150 kr i husleje incl. forbrug. Der er næppe mange andre husvilde i Danmark som tilbydes  gode boligforhold til så lav en leje.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…