Kommunerne ved ikke hvad de skal stille op. De kan hverken finde midlertidige eller blivende boliger til de mange mennesker som opnår flygtningestatus i Danmark.
Det sker samtidigt med, at antallet af mennesker som søger asyl i Danmark fortsat stiger og stiger. I oktober blev der sat rekord med 3.646 personer som søgte asyl i Danmark, men det tal blev slået af november måneds opgørelse, som viste at 4.500 havde søgt om asyl i Danmark.
For øjeblikket er det flest syrere, der søger til Danmark. De får reelt automatisk status af flygtninge og så tilkendes langt de fleste opholdstilladelse. Nye tal viser således også, at hvor 74 procent fik opholdstilladelse i 2014, så er det i dag 86 procent.
Til og med 31. oktober har 9156 personer fået asyl i 2015. I 2014 var antallet 6104.
Med så stor en tilstrømning kan kommunerne ikke finde egnede boliger hverken midlertidige eller blivende.
Regeringen vedtog tidligere på året en reduktion af den såkaldte integrationsydelse, med henblik på gøre Danmark mindre attraktivt for asylansøgere, men integrationsydelsen som er på SU-niveau betyder samtidigt, at det stort set er umuligt at finde boliger som flygtningene kan betale.
Konsekvenser er derfor blevet, at kommunerne i stigende grad må indlogere flygtningene på kroer, hoteller, feriehuse mm. og det er dyrt, meget dyrt.
Frederiksberg kommune har for eksempel brugt 3,6 millioner kroner på hotelværelser til flygtningene i årets 10 første måneder.
I Frederikssund Kommune har hotelregningen indtil videre andraget 2,7 mio. kr.
I Hørsholm Kommune er man på niveau med Frederiksberg.
Og meldingen er den samme overalt. I Helsingør hvor den foreløbige hotelregning lyder på en halv million, siger borgmester Benedikte Kiær (K):
”Vi har bare ikke tomme boliger klar, når der kommer et rykind af flygtninge. De boliger, vi har til rådighed, er allerede optaget.”
Regeringen forventer, at modtage nye 25.000 asylansøgere i 2016. Men antallet kan meget vel vise sig at blive højere. Tilstrømningen til Danmark stiger samtidigt med at tilstrømningen til Europa er faldende. Men nivauet er fortsat tårnhøjt: 140.000 i november måned. Og det vil sandsynligvis stige igen til foråret.
En dårlig stemning
Desværre ser det ud til at situationen kun bliver værre og værre.
Samtidigt må danskere i akut bolignød se langt efter at få anvist en ledig bolig, for med et retskrav på bolig kommer flygtningene først i køen.
”Det er med til at skabe en negativ stemning, og det er den vej, det går lige nu,” sagde Tårnby-borgmester Henrik Zimino (S). (BT)
Foruden danskere i bolignød, er det især unge mennesker som trækker det korte strå. Ofte har de først udsigt til at komme ind som lejer i den almennyttige boligmasse 10-15 år ude i fremtiden.
Flygtningelandsbyer
I Vesthimmerlands kommune har borgmester Knud Kristensen talt for, at regeringen er nød til at gå ind og hjælpe kommunerne, for eksempel ved at etablere flygtningelandsbyer. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har talt for det samme.
Flygtningelandsbyer er dyre, men kunne være en mulighed. Fra andre sider bliver der foreslået, at se på muligheden for, at indlogere flygtninge i boliger som står til at skulle rives ned, fordi der ikke er lejere til dem. Det er typisk i yderkommuner, som for eksempel på Lolland.
Men også dette vil være dyrt, fordi boliger ikke gør det alene, der bliver også brug for uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, praktikpladser, sundhedsvæsen, tolke og meget, meget mere.
Dertil kommer, at det givet vis vil hæmme integrationsprocessen, hvis mange flygtninge klumpes sammen det samme sted. Regeringens hensigt er jo stadig, at disse mange mennesker skal integreres i det danske samfund.
Sandsynligheden for at det vil ske er desværre temmelig lille. Erfaringer viser, at netop syrere er svære at integrere, dels fordi de er dårligt uddannede og dels fordi de ikke ønsker at tilslutte sig danske værdier.
Men regeringen holder tilsyneladende fast i et ønskebillede, om den perfekte integration, på trods af at alle parametre peger i retning af det modsatte.
Det siger sig selv, at Danmark skal give beskyttelse til mennesker i nød, men det er ikke ensbetydende med, at de skal integreres og blive en del af det danske samfund.
Det afgørende er, at tilstrømningen ikke bare for lov til at fortsætte.
