Søndag havde EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker inviteret til et mini-topmøde i Bruxelles.
Mødet drejede sig om den kaotiske asylsituation på Balkan, og det havde deltagelse af 11 EU-lande samt 3 Balkan-lande, som ikke er medlem af EU.
Målet med mødet var især at få sat en stopper for den nuværende situation, hvor nogle Balkan-lande bare skynder sig at sende asylstrømmen videre til deres nabolande.
På det seneste har situationen været særlig anspændt mellem Kroatien og Slovenien. Kroatien har uden varsel sendt masser af asylansøgere over grænsen til Slovenien.
Det har skabt store problemer for Slovenien. Landet har kun 2 millioner indbyggere, og alene i søndags modtog det 15.000 asylansøgere.
Under ledelse af Jean-Claude Juncker og den tyske forbundskansler Angela Merkel skulle mini-topmødet føre til bedre kommunikation og samarbejde mellem de berørte lande.
Men det blev en flad omgang. EU fik endnu engang udstillet sin afmagt over for asylstrømmen.
Kritiske kommentarer
Ved ankomsten til mødet gjorde Kroatiens ministerpræsident Zoran Milanovic det klart, at han ikke gav meget for velmenende erklæringer om bedre samarbejde og formaninger om, at man ikke bare skulle sende asylansøgerne videre:
”Det er umuligt. Hvem der end har skrevet dette, forstår ikke, hvordan tingene foregår, og vedkommende må være vågnet fra en månedlang søvn.”
Serbiens ministerpræsident Aleksander Vucic var mere optimistisk, da han kom til mødet. Man bagefter var hans begejstring til at overskue.
Han sagde, at den aftale, man var blevet enige om, ikke ville være ”umiddelbart hjælpsom”. Der var tale om ”små skridt”, slog han fast.
Rørende enige om én ting
Selv om Balkan-landene strides indbyrdes, er de rørende enige om én afgørende ting: Det er ikke dem, der har ansvaret for EU’s asylproblemer, og det er ikke dem, der kan løse disse problemer.
Både Kroatiens ministerpræsident Zoran Milanovic og Sloveniens præsident Borut Pahor slog fast, at man ikke kan finde løsninger ved bare at fordele asylansøgerne mellem de europæiske lande.
Alt stå og falder med, at man får bremset tilstrømningen til Europa. Det vil først og fremmest sige, at langt færre rejser fra Tyrkiet til Grækenland.
Men på dette altafgørende punkt havde EU ikke noget konkret at give Balkan-landene.
Det er stadig uvist, hvordan det går med EU’s forsøg på at lave en aftale med Tyrkiet om at dæmpe asylstrømmen. Og frem for alt er EU overhovedet ikke i nærheden af at have en effektiv kontrol ved sine ydre grænser.
Derfor tager de enkelte lande affære på egen hånd. Og det gælder ikke kun Balkan-landene, som skynder sig at sende asylansøgerne videre. Det gælder også lande som Tyskland og Østrig, der har indført grænsekontrol.
Meget beskedent udbytte
Helt uden resultater var topmødet dog ikke. Man besluttede blandt andet, at der skulle indrettes 50.000 nye pladser i asylcentre i Grækenland og 50.000 nye pladser i andre Balkan-lande.
Derudover vedtog man at lave en ordning med ”kontaktpersoner” i landene, som kan orientere hinanden om antallet af asylansøgere m.m. Og så var der en løs hensigtserklæring om, at man skal lade være med at sende asylstrømmen videre til nabolandet uden at informere det.
Selv med den bedste vilje må man konstatere, at det var et beskedent udbytte af mødet.
Kun én virkede tilfreds
Kun én politisk leder på topmødet virkede nogenlunde tilfreds med sin situation. Det var Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán. Han har sat magt bag sine ord og bygget hegn ved Ungarns grænser til Serbien og Kroatien.
Og det ser ud til at virke. Asylstrømmen går uden om Ungarn. Som Orbán spydigt bemærkede, da han ankom til mødet: ”Jeg er her jo kun som observatør.” Underforstået: ”Vi har fået løst vores problemer.”
Ungarns nationale løsning er sat i værk, fordi EU ikke har været i stand til at bremse strømmen ved at vogte sine ydre grænser. Andre lande kan efterhånden beslutte sig for at satse stærkere på den slags nationale løsninger.
Søndagens valg i det store land Polen, som blev vundet af det konservative parti Lov og Retfærdighed, vil sætte yderligere skub i denne udvikling.
Faren for ”opløsning”
Da Sloveniens ministerpræsident Miro Cerar ankom til mødet talte han om, at hvis man ikke blev enige om konkrete skridt meget snart, ville Europa ”begynde at gå i opløsning”.
Hans bekymring er næppe blevet mildnet af mini-topmødets forløb.
(BBC)
