Afstemningen den 3. december er den sidste mulighed for at sige nej til at få forandret Danmark til et land, som du om kort tid ikke længere kender
Det går hurtigt nu. Mens jeg skriver dette, er de første 5-600 asylansøgere nået frem til Rødby. De fleste vil dog hellere søge asyl i Sverige, og det forstår man godt, hvis man har betalt 60.000 kroner for rejsen.
Sverige har ligesom Tyskland garanteret de syriske krigsflygtninge, at de og deres familier og efterfølgende generationer er sikret en fremtid i Europa.
Jeg ser utallige billeder af trætte, udasede unge mænd, men også familier med små børn, som belejrer togstationer og grænseovergange i Europa – og jeg ser korrespondenter, som ikke kan skjule deres begejstring, hver gang et europæisk land falder som en dominobrik, åbner sine grænser og transporterer asylindvandrerne til næste nordlige grænse.
Fokus er for en tid flyttet fra Calais i det fortabte Frankrig, hvor tusinder af unge mænd fra især Afrika, Pakistan og Afghanistan nu på 15. år belejrer Euro-tunnelen, hvor de dagligt laver stormløb på lastvogne og køretøjer og saboterer trafikken, mens fransk politi står og glor.
Grækenland og Italien sender migranterne videre nordpå med tog, og når de møder en grænsepost, svinger de med deres børn i luften foran ”kampklædt politi” – men som alligevel ender med at vige til siden.
EU har indført et gigantisk lotteri, hvor europæiske skibe fragter vinderne til Europa, mens den syriske enke med fire børn i en lejr i Jordan ikke har en chance. Pengene, som kunne hjælpe dem, bliver i stedet brugt på at forsørge de heldige i al evighed på endeløse integrationsprogrammer.
Ungarn blev svigtet af de andre Schengen-lande
Når Ungarn lever op til sin pligt ifølge Schengen-aftalen og bevogter EU’s ydre grænser, lyder der et hylekor fra Bruxelles og de skatteborgerbetalte menneskerets-foreninger. Deres diktat er, at Ungarn bare har at give efter. Og når EU’s supermagt, Tyskland, kaster håndklædet i ringen og reelt giver europæisk lov og orden dødsstødet, er det ikke underligt, at modløsheden indfinder sig blandt Europas borgere.
Men giv ikke op: Torsdag den 3. december står vi danskere med blyanten i hånden og kan udtrykke vores protest imod at overlade forsvaret af Danmark til Bruxelles.
Til en konstruktion som pralende kalder sig en Europæisk Union, og som på den ene side forhindrer os i at forsvare vores egne grænser, men som ikke er i stand til at forsvare ”unionens” ydre grænser mod en ukontrolleret folkevandring.
Hvis ikke vi stemmer nej den dag, får vi aldrig igen chancen for at forsvare det Danmark, som vi kender.
Morten Messerschmidt er Medlem af Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti
