En spansk sportsklub måtte ikke bruge sit navn på Facebook, fordi det ledte tankerne hen på sex

Colourbox

Sex er bandlyst på Facebook. Og det er et forbud, som bliver håndhævet meget strengt.

 

Det erfarede en sportsklub i det sydlige Spanien. En atletikklub, der hedder ”El Club Atletismo Sexitano”.

 

Da klubben ville på Facebook, fik den afslag. Man kunne ikke bruge et navn, der ledte tankerne hen på sex.

 

I klubben var man lamslået. Ordet ”sexitano” har nemlig ikke det ringeste med sex at gøre. Da byen, som i dag hedder Almunécar, blev grundlagt i oldtiden, hed den Sexi.

 

Indbyggerne blev derfor kaldt sexitanos – en betegnelse, som stadig bruges.

 

Men denne historiske forklaring prellede af på Facebook. Der stod sex, og det var nok. Klubben tilbød så, at man kunne putte et h ind i sexitanos – men nej.

 

Man fik afslag, prøvede igen og fik afslag igen.

 

Så ændrede man navnet på Facebook til El Club Atletismo Cexitano. Det blev accepteret.

 

Facebook må have vurderet, at ingen fantaserer om hed cex.

 

(The Local)

 

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…