I Wien d. 21.-22 maj holdt OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) en konference om dialog og brobygning som midler til at forebygge radikalisering og terrorisme.
En stribe højtstående internationale organisationer deltog, blandt andet Anna Lindh Foundation, USA’s, Egyptens og Tyrkiets udenrigsministerier, OIC, Alliance of Civilisations og det saudisk financierede dialog-center KAICIID.
Men uanset de flotte rammer og de fine gæster var resultatet nedslående.
Kan sandheden være strafbar?
Den første aften var en debat om, hvordan man kan styre de nye medier, så de ikke bliver brugt til at radikalisere og rekruttere terrorister, og om ytringsfrihed er forenelig med ønsket om sikkerhed.
Oplæg og den indledende debat var venlig men uforpligtende snak om nye medier og det fascinerende i at enhver nu kan offentliggøre, hvad han finder meningsfuldt, og hvad man så stiller op med ”Hate speech” og ubehageligt indhold.
Men den venlige gensidige ros blev afbrudt af publikum, der blandt andet stillede det enkle spørgsmål om sandheden nogensinde kan udgøre ”Hate speech”.
Panelet gav vage og uklare svar, og selv OSCE’s repræsentant for pressefrihed skar ikke igennem med et klart ‘Nej!’.
Andre fulgte op med at spørge, om konsekvensen af det var at panelet var fortaler for at skjule visse sandheder, og da en amerikansk ekspert konkluderede at panelet først og fremmest søgte at tale uden om de egentlige problemer, var panelets fiasko komplet. Udbredt mumlen i salen understregede det.
Har vi undersøgt, hvad vores fjender siger?
Der var fire paneldebatter i løbet af fredagen. Den første handlede om at finde årsagerne til radikalisering, og hvordan man kan overbevise offentligheden om, at ingen religion (dvs. islam) må holdes ansvarlig for den stadig stigende terrortrussel.
Særligt understregede panelet at man ikke må kalde Islamisk Stat ”Islamisk Stat” (uanset af de selv gør det), for det kunne give indtryk af, at islam motiverer folk til krig, terrorisme og andre forbrydelser.
Tilhørerne udfordrede panelet for udenomssnak, blandt andet ved at foreslå en kortlægning af, hvad terroristerne selv siger om deres motivation. For hvis man vil forstå den trussel, vi står over for, er det meningsfuldt at gennemgå, hvad vores fjender selv siger om det, og basere vores forsvar på det.
Panelet reagerede ved at nævne et par tilfælde, hvor terrorister havde klaget over at føle sig isoleret af samfundet, men man diskuterede ikke forslaget som sådan.
Bør uddannelse være baseret på fakta?
Et gennemgående tema i den anden debat var, at internationale organisationer bør være mere aktive i uddannelse af børn og unge, så de kan forstå de universelle menneskerettigheder, og derefter formodes at holde sig fra radikalisering og terrorisme.
Nøgleordet ”Brobygning” gik igen, uanset at mange europæere allerede er inderligt trætte af de broer, der allerede eksisterer til Mellemøstens problemer og krige. Igen var tilhørerne ikke tilfredse med de uforpligtende kommentarer fra panelet.
En foreslog at undervisning bør baseres på fakta om hvad islamisterne selv siger om deres ideologi, motivation og handlinger, for eksempel at Al-Azhar universitet i Cairo ikke betragter Islamisk Stat som ikke-islamisk. En opfordrede Tyrkiet til at standse fornægtelsen af det Armenske Folkemord, så sandheden om det kan komme frem. Igen gav panelet kun vage og uforpligtende svar.
Og hvad med kvinders ligestilling?
Efter en delikat frokost fortsatte snakken med en paneldebat om kvinders og unges deltagelse.
En afghansk kvinde fortalte om, hvordan det var lykkedes at få en pæn andel af kvinder med i Afghanistans store lovgivende råd. Men hvordan kvinders og unges deltagelse i ”brobyggeri” egentlig kan forbedre vores sikkerhed blev ikke gjort klart.
Også denne debat var præget af mangel på konkrete fakta. En tilhører spurgte, om der var foretaget nogen systematiske undersøgelser af islamiske lederes holdning til kvinders ligestilling, og om kvindens stilling i Sharia ikke udgjorde et problem, der bør løses?
Hertil svarede panelet, at Sharia ikke er noget fast defineret system, og at kvinder sættes meget højt i islam.
Spørgsmål uden svar
I den sidste debat foreslog en tilhører, at de internationale organisationer giver sig til at overbevise islamiske ledere verden over om menneskerettigheder, så de kan holde op med at radikalisere de troende til at blive terrorister. For hvis islam virkelig ikke har noget med terrorisme at gøre, må vi let kunne vise islamiske ledere, hvor de misforstår islam.
En anden foreslog at konfrontere ekstreme islamiske organisationer som European Council for Fatwa and Research, der så sendt som d. 20 maj slog fast, at ifølge islamisk lov skal mennesker, der forkaster islam, slås ihjel. Disse konkrete forslag til at standse radikalisering blev ikke kommenteret seriøst af panelet.
Den åbenlyse uvidenhed og løgnagtighed fik en amerikansk ekspert til at spørge, om ikke paneldeltagerne, med deres høje positioner i forskellige internationale organisationer, har en professionel forpligtelse til at sætte sig ind i det relevante materiale og arbejde ud fra det?
Til sidst opgav panelet i det store og hele at svare på de udfordrende spørgsmål. De holdt flere enetaler, der brugte den tilbageværende tid, og lod de mange relevante spørgsmål hænge i luften. Tilhørerne udvandrede fra de afsluttende bemærkninger, der åbenlyst ikke afspejlede debatten.
OSCE, der bidrog stærkt til Sovjetunionens fredelige fald, synes ikke indstillet på at arbejde seriøst med menneskerettigheder som våben mod islamisternes og terroristernes ideologi.
“Telling the truth after proper investigation is the height of courage.” – Wafa Sultan
http://economicsandpeace.org/
http://www.osce.org/event/
https://www.youtube.com/
