En kvinde kommer gående på en befærdet gade. En mand griber hende bagfra, holder hende for munden og slæber hende ind i en bil, hvor han voldtager hende.
Hun skriger højt om, at han skal lade være, så det tydeligt kan høres af de forbipasserende. Han råber, som om han prøver at tvinge hende.
Voldtægten er et socialt eksperiment og det hele bliver filmet. formålet er at registrere, hvad folk gør. Går de bare forbi? Eller prøver de at hjælpe?
Samme forløb bliver gentaget på en mere øde strækning.
De to forløb ser man på videoen længere nede.
To unge mænd har lavet det sociale eksperiment. De har lavet statistik på, hvordan folk reagerer: 85 procent går forbi uden at gribe ind! De prøver hverken at åbne bildøren eller at ringe til politiet. Kun 15 procent griber ind.
Se de rystende optagelser af folk, der tydeligt kan høre, at der er noget helt galt, men som alligevel går videre. Disse ”pæne mennesker” vil åbenbart ikke blandes ind i noget.
Længere inde i videoen er der dog også optagelser af mennesker, der gør en behjertet indsats for at standse, hvad der synes at være en voldtægt.
Nogle tøvende. Andre meget insisterende.
Men 85 procent, der intet foretager sig, og kun 15 procent, der reagerer – hvis disse tal holder vand, er det dybt pinligt.
Videoen er optaget i Sverige.
Er svenskerne særligt konfliktsky? Har de så mange voldelige typer iblandt sig, at de ikke tør gribe ind?
Ville resultatet være bedre i Danmark? Vi har lov at håbe. Men det kunne være interessant med et lignende eksperiment hos os.