Københavns Politi efterlyser nu den 23-årige Abdellah Ben Abderraouf Dhaflaoui af tunesisk afstamning og den 22-årige Ibrahim Al-Kassab af jordansk afstamning.
Men de er begge to danske statsborgere.
De er begge højtstående medlemmer af indvandrebanden Loyal to Familia (LTF), og er begge mistænkte for knivdrabet på Nørrebor den 19. maj, hvor den 19-årige Andres Vo Riss, som tidligere hed Hamza Samsan, blev stukket ihjel. Han er tidligere Syriens-kriger og var fotograferet med Islamisk Stats flag i baggrunden og et automatvåben i hånden.
Drabet fandt klokken cirka 17:25 sted på hjørnet af Guldbergsgade og Møllegade, hvor de mistænkte efter et kort skænderi og noget skubben frem og tilbage stak en kniv i maven på den 19-årige, som efterfølgende døde på Rigshospitalet.
Er efterlyst internationalt
Sagen har ifølge Københavns Politi været efterforsket intenst med blandt andet brug af videoovervågning, og der er ifølge politiet på den baggrund en begrundet mistanke om, at Dhaflaouri og Al-Kassab er gerningsmændene.
“Vi har indhentet fængslingskendelse på de to mistænkte, og de er også efterlyst internationalt. Efter at have søgt dem hos deres familier og kendte opholdssteder, beder vi nu offentligheden om hjælp til at få dem fanget,” siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi.
Steffen Thaaning Steffensen understreger, at han selvfølgelig også opfrodrer de to efterlyste til at melde sig selv.
Henvendelse i sagen kan rettes til Københavns Politi på 114 eller til nærmeste politistation.