Da man går gennem porten og ind i den store gamle bygning, som huser ”Byens Bedste Banko”, fornemmer man straks en meget personlig og rar atmosfære.
Bag en skranke lige inden for døren, står formanden for foreningen bag bankohallen, 40-årige Thomas Winefeld, og sælger nogle små rullelodder. Udover at sælge de små lodder får han sig samtidig en sludder med flere af aftenens bankodeltagere.
I hallen kommer der hver dag eller aften året rundt omkring 2-300 mennesker af begge køn og i alle aldre for at spille banko – men også for at være sammen og hygge sig, og formanden, Thomas Winefeld, kender hver og én ved navn.
Det går hurtigt op for én, at Thomas – udover at drive bankohallen – som person gennem sin kontakt med deltagerne også har skabt noget andet i mange af bankodeltagernes tilværelse. Han har ikke blot skabt et rum for spil – men også et rum for nærvær og fælles samvær.
Et fristed i en problematisk barndom
Thomas sociale engagement stammer, ifølge hans eget udsagn, fra hans egen noget problematiske barndom, hvor han som bøsse tidligt følte sig meget udenfor og ofte blev mobbet i skolen.
Det var hverdagskost for ham at blive udsat for de andre børns drillerier. Han fortæller: ”Den følelse af ensomhed og udelukkelse, jeg gennem mange år følte i min barndom og ungdom, skal ingen sidde med i dagens Danmark”.
Han startede derfor også – efter en årrække som ung med rodløshed og flere skiftende jobs – som hjælper i Ældresagens bankohal. Her blev han ikke set ned på og kunne samtidig være noget for andre. Thomas overtog selv bankohallen i Skyttegade på Nørrebro, i 2002.
”For mig var bankostederne allerede fra barnsben mit ”helle” og derfor et sted med mange gode minder. Jeg har selv spillet banko sammen med min mor siden jeg var 13 år – og gennem de mange år i bankoverdenen har jeg jo hørt om og fået indsigt i specielt mange ældres og enliges skæbner. Jeg har hørt mange fortællinger i min tid – på godt og ondt. Jeg besluttede derfor også allerede dengang i Skyttegade, at bankospillets formål her skulle have en stærk social karakter. Jeg kan f.eks. huske, at jeg dengang læste om, at man ville spare hospitalsklovnene væk. At redde dem var et af de første formål, vi støttede dengang – og det lykkedes”, smiler han.
Med økonomisk hjælp fra farmoderen, som altid har troet på ham, kunne Thomas så i 2007 overtage den noget større hal i Heimdalsgade – og der er der spillet banko næsten hver dag, og farmor hjælper stadig til.
I Heimdalsgade støtter vi andre – og hinanden
Udover bankospillene arrangerer Thomas og hans hjælpere også en lang række andre aktiviteter. F.eks. holdes der åbent juleaften for alle, der har lyst til at komme – med gratis stort juletræ, stor julemiddag, gaver m.m.
Et tilbud, især mange ældre og enlige benytter sig af. Det samme gælder nytårsaften med champagne og fest og farver.
”Det er vigtigt for mig, at ingen på de svære mærkedage skal sidde alene. Så rykker vi bare sammen her i hallen og har en hyggelig aften sammen. Uden omkostning for den enkelte”, siger Thomas.
Thomas egen gevinst ved det sociale engagement finder han i det personlige udbytte, han oplever gennem sit arbejde. Fra de formål, der gives økonomisk støtte til (børneafdelingen på Rigshospitalet, prostatakræft og ”Støt brysterne” – red.) – til kontakten med de mange bankodeltagere, som hver dag får sig en sludder med ham.
”Vi er – hvor banalt det end lyder – en lille familie her i Heimdalsgade, som har stor gavn af hinanden. Den personlige stemning og at opleve den daglige glæde hos spillerne her, betyder alt for mig”, siger han. Som i øvrigt selv nogen gange mellem spillene kan finde på at underholde med en sang i hallen. Til stor glæde for bankodeltagerne.
Og får han kendskab til en ”værdigt trængende person”, som har brug for en lille økonomisk håndsrækning, ja så dedikerer han gerne et ekstra spils indtægt til vedkommende.
”Byens Bedste Banko” har ingen ansatte men udelukkede frivillige hjælpere – unge som ældre – der alle dagligt støtter op om hallens arbejde og formål. Uden deres hjælp ville det ifølge Thomas være svært at drive hallen og afvikle spillene.
Så i Heimdalsgade på Nørrebro mødes unge og gamle mennesker hver dag om en fælles sag i et hyggeligt samvær. På tværs af sociale forskelle og generationer.