Djøf spiller uheldig rolle i udflytning af statslige arbejdspladser – og der er flere andre eksempler

Colourbox

I Danmark betragter offentlige arbejdsgivere i stat, kommuner og regioner fagforeningerne som vigtige samarbejdspartnere. Omvendt forventes fagforeningerne også at påtage sig ansvar for at opgaverne løses.

 

Djøf ønsker ikke at hjælpe til med at få hele Danmark til at fungere. Det er der efterhånden så mange eksempler på, at ”Djøf-isering” ligefrem er blevet et helt almindeligt skældsord.

 

Udflytning af statslige arbejdspladser

Senest har fagforeningen for jurister og økonomer problematiseret regeringens planer om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til andre regioner i landet.

 

Efter regeringens og de fleste borgeres opfattelse, er de statslige institutioner sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statslige arbejdspladser er ikke – som man ellers kunne få indtryk af ved at læse Djøf-tillidsmænds ramaskrig – etableret af hensyn til de nuværende ansatte eller deres familier.

 

Det handler om rimelighed og statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet. Staten skal løse opgaverne effektivt med høj faglig kvalitet og være tæt på virksomheder og borgere. Samtidig skal de statslige arbejdspladser medvirke til at skabe aktivitet i hele landet.

 

For at tilgodese disse hensyn bedst muligt vil regeringen med den største samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde herhjemme over de kommende år flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet ud i landet.

 

Vil det virke? De Økonomiske Råd (Vismændene) vurderer i Dansk Økonomi, Forår 2015, fra maj, at udflytning af offentlige arbejdspladser virker, men primært via den direkte effekt.

 

Vismændene henviser til erfaringer fra Storbritannien, der viser, at der er en positiv, men beskeden, effekt på den private beskæftigelse i nærområdet. Dermed indikerer resultaterne, at den samlede beskæftigelse, offentlig såvel som privat, stiger.

 

Erfaringerne viser, at flytteomkostninger på omkring 400 mio. kr. hurtig vil være tjent hjem, når man tænker på de mindre omkostninger til bl.a. husleje.

 

Dem, der skal flytte, bør tænke på, at der ude i fædrelandet er lokalsamfund, der vil tage mod nye beboere med åbne arme, der er dejlig natur gode skoler og ikke mindst billige boliger. Kulturen trives også, og under alle omstændigheder er afstanden til København begrænset – uanset hvor arbejdspladsen placeres.

Læs også
Svindelsagerne mod Britta Nielsen, store virksomheder og Asmaas mand undergraver tilliden i det danske samfund

 

Djøf burde måske i højere grad løfte den opgave, at levere relevant rådgivning til medlemmerne i stedet for at politisere og problematisere udflytningen.

 

Bo Smith-udvalget og skandalerne

For nylig gjorde Djøf sig også uheldigt bemærket på et andet område. På et tidspunkt hvor embedsmændene i centraladministrationen udsættes for heftig kritik og skandalerne vælter ud af SKAT, Energistyrelsen og Ankestyrelsen m.fl. offentliggjorde Djøf Bo Smith-udvalgets rapport ”Embedsmanden i det moderne folkestyre”.

 

Over rapportens 378 sider prøver udvalget med en myriade af data og gengivelse af eksisterende fakta og forskning at overbevise læseren om, at der ikke er sket en stigning i antallet af skandalesager, og at systemet basalt set er intakt. Det gøres så elegant og besnærende, at det næsten lykkes.

 

”Vores undersøgelse viser, er, at embedsmændene faktisk er ganske gode til at navigere i spændet mellem det politiske på den ene side og embedsmandsdyderne på den anden side”, siger Bo Smith ifølge Berlingske.

 

Der er dermed overhovedet ikke! – slet ikke, aldrig! – behov for at overveje modeller med politisk udpegede statssekretærer, viceministre m.v., der anvendes i de fleste andre lande.

 

Læs også
Kvinde ville være hjælpsom, men dummede sig i den grad – det blev udnyttet af to romaer

Realiteten er, at rapporten end ikke er i nærheden af en lødig analyse af, hvad det er for mekanismer, der skaber et sundt demokratisk miljø uden idelige skandalesager, og dermed bidrager rapporten heller ikke til afklaring af, at vi måske ville være bedre stillet med et helt andet embedsmandssystem – måske politisk udpegede statssekretærer, som i de fleste andre lande.

 

Tilliden er i bund

Samtidig med at Djøf dis-informerer mener to ud af tre danskere, at den har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd!

 

I en meningsmåling, som AB Analyse har udført for magasinet Kommunen, svarer 67,4 procent af danskerne, at de enten har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd i ministerier og styrelser, mens det gælder for 65,6 af danskerne, når de bliver spurgt til embedsmænd i kommuner og regioner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…