En arabisktalende journalist fra On The Ground News besøgte en flygtningelejr. Her spurgte han nogle syriske kvinder, hvad de mener om de mange mænd som er rejst mod Europa.
Kvindernes svar var utvetydige og samstemmende. De mente, det var meget forkert at lade sine landsmænd i stikken.
Kvinderne i lejren har mange problemer at slås med, for eksempel varmen, mangel på mad og vand og sikkerhed især hvis de har døtre.
Jeg er meget vred på mændene som rejser ud. Vi har en kæmpe krise her. Hvis de tager afsted, hvem skal så befri os? Hvem vil beskytte os? Vi er deres ære – vi er deres ære. Jeg har fem venner hvis fædre var martyrer. Hvem vil tage hævn? Eller martyrens kone, hvem vil tage hævn for hende?
Ved Allah dette er forkert. Det er forkert at forlade vores land, det er svært at forlade sit land og sin familie. Det er meget hårdt, vi skal bære alt ved ikke at forlade vores land. Vi kom hertil fra Homs, det er sværere end at komme fra et Europæisk land, det er hårdt. Selvom europæerne er bedre, vil vi ikke rejse dertil. Jeg har en datter som er handicappet og jeg har ikke noget mad til hende, jeg har ikke engang en ske at spise med! Allah er mit vidne.
Efter min mening, er det forbudt at forlade landet, de forlader det mens det er i stor nød. De er nød til at forsvare det. De skal stå ved folket, og lade være med at rejse uden videre! Uanset hvem der gør det. Jeg mener de forlod landet så andre kan kontrollere os.
Hvis der var 10.000 af de mænd, som er flygtet, foran dig, hvad ville du så sige til dem?
Jeg ville sige, at de øjeblikkeligt skal tage på Jihad. De er nødt til at tage på Jihad, de er nødt til at forsvare moderlandet. Vi skal alle arbejde som én hånd for at få vores rettigheder tilbage.
Hvis vi skal tale ud fra islamisk lov, er det forkert. Det er at svigte Jihad og vende ryggen til fjenden. Hvad angår dem som bare vil have et liv langt fra Gud, kan de måske undskyldes, fordi landet er spredt, der er for mange bomber, vores venner blev vores fjender, vi er blevet hinandens fjender, der er uretfærdighed, døden er nu tæt på alle mennesker. Dem der bare ønsker dette liv ønsker at flygte, men dem som vil have et efterliv er tålmodige og så er belønningen op til Allah.
Ved Allah, det er forbudt! De har efterladt folk her. Andre kommer udefra for at redde os samtidigt med at de forlader os.
