Ny undersøgelse afslører: Danskerne er blevet landkrabber – det halter med evnen til at svømme

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Foto: Michael Vienø

Der var engang hvor næsten alle kunne svømme, sådan føltes det i hvert fald hvis man tilhører generation 50+.

 

Men sådan er det ikke længere og det er fatalt i et land med mere end 7.000 km kystlinje.

 

Yoy-Gov har netop offentliggjort en undersøgelse der viser, at mere end hver tredje voksen ikke kan svømme 200 meter uden hjælpemidler.

 

Blandt børn er det endnu værre, her er det halvdelen af de 7-14 årige der ikke er svømmeduelige.

 

Svømning er ellers højt på danskernes liste over hvad der er vigtigt at kunne. Således siger 91 procent i undersøgelsen at det er vigtigt eller meget vigtigt at kunne svømme.

 

Ifølge Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion, er det en meget uheldig udvikling.

 

”Vi mener nemlig, at det at kunne svømme er en grundlæggende færdighed, som alle kan, bør og har ret til at lære,” siger hun.

 

Dansk Svømmeunion, TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund er derfor gået sammen om ”Alle skal lære at svømme”, et tre-årigt projekt, der skal skabe flere og bedre svømmere i fremtiden.

 

Folkeskoleloven: Børn skal modtage svømmeundervisning

Ifølge undersøgelsen er det kun 14 procent af børnene i alderen 7-14 år, der siger, at de kan svømme, som har lært det i skolen.

 

Det treårige projekt vil derfor også undersøge om det kan være hensigtsmæssigt at rykke svømmeundervisningen ned til et lavere klassetrin end i dag, hvor det er mest almindeligt at have svømning på 4-5 årgang, hvis altså skolen overhovedet tilbyder det.

 

De seneste tal fra TrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at der i 2012 druknede 57 mennesker i Danmark. Det gør drukning til en væsentlig ulykkesrelateret dødsårsag. Samtidig tilkendegiver flere end hver femte dansker, at de har været tæt på at drukne.

 

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Dansk Svømmeunion.

 

Fakta om YouGov-undersøgelsen

Projektet tager udgangspunkt i YouGov-undersøgelsen udarbejdet i 2014, og som offentliggøres nu. Undersøgelsen er den første af sin slags siden 2007.

 

Den består af tre delundersøgelser, som hver især dækker en befolkningsgruppe:

*Den voksne befolkning i alderen 18-74 år (3208 respondenter)

*Forældre til børn i alderen 5-25 år (1007 respondenter)

*Børn i alderen 7-14 år (1661 respondenter)

 

Alle rapporter og resultater fra YouGov-undersøgelsen kan fra dags dato findes på www.allesvømmer.dk

For yderligere information om projektet og YouGov-undersøgelsen kan projektleder i Dansk Svømmeunion Tobias Marling kontaktes på e-mail: [email protected] eller mobil: 51 66 39 82.

 

For yderligere information kan også følgende kontaktes: Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen, mobil: 29 20 61 61; Områdechef for sikkerhed i TrygFonden, René Højer, mobil: 20 70 38 92; Udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm, mobil: 21 66 37 74.

 

Kilde: Dansk Svømmeunion http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=5751

 

Del på Facebook