Danske politikeres kritik af Ungarn er både naiv og upassende

Asylansøgere angriber Europas grænse (Arkiv)

Ungarn og nu Kroatien står i centrum af konflikterne omkring den massive asylstrøm.

 

Flere danske politikere er kommet med hård kritik af specielt Ungarns håndtering af situationen. Det gælder blandt andet to ordførere for regeringspartiet Venstre: udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen og EU-ordfører Morten Løkkegaard.

 

En lignende kritik høres fra andre EU-lande. Senest har Tysklands socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, været ude med trusler mod Ungarn og andre om, at de kan få beskåret deres EU-tilskud på grund af deres håndtering.

 

Men denne kritik er både naiv og upassende.

 

Nødvendig kamp

Den er naiv, fordi den bygger på en forbløffende mangel på forståelse af den situation, som EU og Ungarn står i.

 

Og den er upassende, fordi man rakker ned på Ungarn samtidig med, at man lader det hårdt pressede land i stikken.

 

Ungarn er på ingen måde hævet over kritik. Myndighederne kan meget vel have været for hårde og grove i nogle situationer.

 

Men det ændrer ikke ved, at Ungarn har kæmpet en nødvendig kamp – ikke bare på egne, men også på EU’s vegne.

 

Kontrol med de ydre grænser

Politikerne i EU og i Danmark taler meget om, hvor vigtigt det er at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser.

 

Men det er meget abstrakt og vævende. Politikerne gør ikke klart, hvad de egentlig mener med at forsvare de ydre grænser. Og der er ingen konkret plan for, hvordan man skal gøre det.

 

EU’s ydre grænser er jo nogle konkrete landes grænser. Hvis man skal forsvare de ydre grænser, så må man forsvare grænserne hos de lande, hvor asylansøgerne kommer ind i EU.

 

I Grækenland er grænsekontrollen for længst gået i opløsning. Så det er i høj grad Ungarn, der har haft den ydre grænse.

 

Men EU har ikke rørt en finger for at hjælpe Ungarn med at vogte sin ydre grænse.

 

Ungarn forsøgte, men blev undergravet af Tyskland

Ungarn forsøgte så efter bedste evne at gøre det på egen hånd – i overensstemmelse med reglerne i Schengen-samarbejdet.

 

Det blev undergravet, da Tyskland erklærede, at man ville tage imod alle syriske asylansøgere. Så kunne Ungarn ikke holde skansen længere. Folk strømmede gennem landet og videre til Tyskland.

 

Nu er det så i anden omgang lykkedes for Ungarn at sætte en prop i hullet med det lange hegn og stærk bevogtning. Men det udløser kun flere nedsættende bemærkninger.

 

Problemet er nu i betydeligt omfang flyttet til Kroatien. Men Kroatien får heller ingen hjælp fra EU med at vogte de ydre grænser.

 

Hvis EU ikke engang kan finde ud af at hjælpe Ungarn og Kroatien, hvad i alverden mener politikerne i Danmark og EU så med, at kontrollen ved de ydre grænser skal styrkes?

 

Det er i Ungarn og Kroatien det foregår – lige her og nu.

 

Kritik af metoderne

Men danske og andre politikere er i stedet travlt optaget af at kritisere specielt Ungarns metoder.

 

Man henviser til, at der er blevet brugt tåregas og vandkanoner – og at det også er gået ud over kvinder og børn.

 

For det første: Når grupper af asylansøgere stormer en grænse, som de gjorde i Ungarn, så er det meget forudsigeligt, at det kommer til at gå hedt for sig.

 

Alle ansvarlige forældre ville sørge for at holde deres børn på afstand af en sådan situation. Det er forrykt at give de mennesker, der skulle forsvare grænsen, skylden for, at der var børn til stede under angrebet på grænsen.

 

Der er jo heller ingen ansvarlige forældre, der ville tage deres børn med til en demonstration, hvor der var stor risiko for ballade.

 

Skal man afstå fra enhver form for magt?

For det andet: Hvis man ikke engang må forsvare EU’s grænser med vandkanoner og tåregas, hvordan havde de danske og andre politikere så forestillet sig, at grænserne skulle forsvares.

 

Det er naturligvis altid langt at foretrække, hvis man kan forhindre folk i at tvinge sig vej ind over EU’s grænser uden at bruge magt. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man så undlade enhver form for magtanvendelse – selv noget så forholdsvis begrænset som vandkanoner?

 

Og så tager vi lige spørgsmålet igen: Hvis man ikke må bruge selv milde former for magtanvendelse, hvad mener politikerne så med, at man skal styrke kontrollen med EU’s ydre grænser?

 

Kritikken af Ungarn er naiv og upassende.

 

Del på Facebook