I politisk korrekte miljøer har det altid heddet sig, at skellene mellem danskere og indvandrere gradvis ville blive udvisket. Man ville komme til at hænge bedre og bedre sammen og blive mere og mere lig hinanden. Integrationen ville gå sin sejrsgang.
Men det står efterhånden temmelig klart, at det er ønsketænkning. Nye tal understreger dette.
Tallene drejer sig om, hvor meget indvandrere/efterkommere og danskere gifter sig med hinanden. Hvis de politisk korrekte teorier var korrekte, skulle det jo ske stadig hyppigere. Men det sker tværtimod stadig sjældnere. Der er en voksende opsplitning af befolkningen.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik, og de er bragt frem af DR’s Undersøgende Databaseredaktion.
Ikke-vestlige indvandrere
I 2004 blev lidt under halvdelen af indvandrerne gift med en dansker. Sidste år faldt dette antal til under hver tredje.
Slående nok er det endnu sjældnere, at efterkommere (andengenerationsindvandrere) bliver gift med en dansker. I 2004 gjaldt det hver tredje, nu er det under hver fjerde.
Langt det laveste niveau for ægteskab med danskere finder man blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Selv blandt de ikke-vestlige efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, er det kun omkring hver ottende, der gifter sig med en dansker.
Der er således stor afstand mellem disse grupper og danskerne. Og den vokser.
Parallelsamfund og islam
Der er formentlig to hovedårsager til, at ægteskaber bliver sjældnere mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere.
Den ene er, at den stærkt forøgede ikke-vestlige indvandrerbefolkning i betydelig grad finder sammen i parallelsamfund. De koncentrerer sig i bestemte kvarterer og fastholder dermed hinanden i værdier og holdninger, der er kraftigt præget af deres fælles baggrund.
Det gælder ikke mindst muslimske indvandrere.
I disse parallelsamfund er der samtidig sket en udvikling, som i høj grad er påvirket af udviklingen i den muslimske verden:
Man praktiserer en mere streng form for islam, end man gjorde engang. Man mener i højere grad, at islams religiøse regler skal styre samfundet. Hånd i hånd med dette går en større udbredelse af radikale holdninger.
Til sammen fører disse ting til en øget adskillelse fra det danske samfund – og altså færre ægteskaber på tværs.
Det multikulturelle samfund
I Storbritannien har en meget interessant undersøgelse fra the Social Integration Commission vist, at ægteskaber og sociale relationer på tværs af etniske og religiøse grupper er relativt sjældne i London.
London er jo ellers kendt for at være særlig multietnisk og multikulturel. Ifølge den politisk korrekte tankegang skulle det betyde, at der var langt mere kontakt mellem forskellige grupper.
Men der er sket det modsatte. I det multikulturelle London splitter de etniske grupper sig mere og mere op. Det er nemlig meget nemt at finde sammen med mennesker, der har samme kulturelle og religiøse baggrund som én selv.
Man danner parallelsamfund og vender ryggen til briterne. Fordi man har muligheden for det.
I Danmark er faldet i andelen af ægteskaber på tværs også et signal om, at udviklingen er gået i retning af øget opsplitning og ikke øget integration, når det gælder ikke-vestlig indvandring.
Men det har de politisk korrekte ikke lyst til at diskutere.
