Råolieprisen ligger i øjeblikket på omkring 67 dollar pr. tønde, et fald på godt 40 dollar siden midten af sidste år svarende til godt 40 pct.
Forbrugerprisen (listeprisen) på benzin ligger i øjeblikket på omkring 11,50 kr. mens den omkring 1. juni 2014 var på omkring 13 kr. Faldet i forbrugerprisen har således været på knap 12 og dermed væsentlig mindre end faldet i prisen på råolie.
Mange går tilsyneladende ud fra at de forskellige priser bør følge hinanden helt parallelt og spørger, hvorfor benzinpriserne ikke falder ligeså meget som prisen på olie?
Priserne afspejler produktionsomkostninger, avancer og energiafgifter
Prisen på energiprodukterne afspejler bl.a. den underliggende produktionsproces.
Råolien, som den f.eks. hentes op fra undergrunden i Nordsøen, kan ikke bruges direkte af forbrugerne. Den transporteres først til et raffinaderi, der omdanner olien til færdige produkter som benzin og diesel. Dernæst distribueres de færdige produkter til salgsstederne. Den endelige forbrugerpris afspejler desuden virksomhedernes bruttoavancer samt energiafgifter og indirekte skatter.
Staten indkasserer årligt omkring 20 mia. kr. på energiafgifter og CO2-afgifter på olieprodukter. For benzin udgør energiafgifter, C02-afgift og moms omkring 55 pct. af forbrugerprisen. Det er voldsomt, men som en ringe trøst for bilisterne, kan det oplyses, at for elektricitet og naturgas udgør afgifterne sammen med distributionsomkostninger en endnu større andel. Her udgør råvare- eller produktionsprisen kun omkring 10-20 pct.
På benzin ligger energiafgiften og CO2-afgiften i øjeblikket fast på henholdsvis 4,18 kr. og 0,39 kr. pr. liter, mens momsen er variabel. Det betyder, at afgifterne i meget høj grad med til at dæmpe prisgennemslaget fra ændringer i olieprisen.
De faste afgifter betyder med andre ord, at udsvingene i olieprisen kun har effekt på en del af prisen, og derfor ikke slår fuldt igennem på den pris, som bilisterne betaler på tankstationen.
Tilpasningstid
Der er ligeledes stor forskel på, hvor hurtigt og hvor meget energipriserne tilpasser sig. For oliebaserede energiprodukter som benzin og diesel overvæltes ændringer i olieprisen normalt hurtigt til forbrugerne.
Listepriserne for benzin, der er grundlaget for en række kontraktforhold, ændres f.eks. dagligt baseret på verdensmarkedsprisen.
Prisen ved benzinstanderen, den såkaldte pumpepris, afviger ofte fra listeprisen, fordi benzinselskaberne lokalt konkurrerer på prisen. Det ændrer dog ikke på, at udsving i olieprisen typisk slår fuldt igennem til benzinprisen allerede i samme måned.
Produktets pris, dollarkursen, bruttoavancen samt skatter og afgifter. Produktprisen varierer over tiden i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked.
Internationalt handles benzin i dollars. Ændringer i dollarkursen påvirker direkte benzinprisen. Bliver dollaren dyrere går benzinprisen op, bliver dollaren billigere, falder prisen. I danske kroner har den stigende dollarkurs derfor i nogen grad modvirket faldet i olieprisen.
Bruttoavancen, der dækker omkostninger til distribution, markedsføring og fortjeneste til forhandler selskab, udgør traditionelt cirka 1 kr. pr. liter benzin.
Danmarks Nationalbank har vurderet, at bruttoavancen i løbet af det sidste år er øget i forbindelse med olieprisfaldet.
I bankens redegørelse for 1. kvartal 2015 anføres, at benzinprisen i januar 2015 var faldet med 19 pct. siden juni 2014 og dermed mindre end det beregnede gennemslag. Det kan efter Nationalbankens opfattelse skyldes, at bruttoavancerne er steget.
Danmarks omkring 2000 servicestationer omsætter årligt for 30 mia. kr., og hertil kommer en butiksomsætning på omkring 8 mia. kr.
Effekten af lavere oliepriser
Som bilist kan man glæde sig over de lavere brændstofpriser. Tilsvarende har de en række positive effekter for samfundsøkonomien i form af øget aktivitet og beskæftigelse.
På den anden side kan den lave oliepris svække lysten til at investere i olieudvinding, hvilket kan få olieprisen til at stige på længere sigt.
Endelig betyder de lave priser, at rentabiliteten af investeringer i grønne og vedvarende energiformer svækkes, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at realisere regeringens meget ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet.
