Børnene i centrum: Konfirmationen bliver en dyr fornøjelse

Colourbox

En konfirmation kostede i 2013 30.000 kroner ifølge Gallup, og mon ikke det gryende opsving vil gøre sit til, at årets konfirmation bliver en dyr event for Familien Danmark?

 

I de seneste år er april og maj blevet big business i de danske limousinefirmaer, der transporterer de unge fra kirken til den store fest. De unge piger skal sågar også have egen makeup-artist og måske en tur i luftballon. Der skal også være dyr underholdning til festen, som ikke længere er en familiebegivenhed, men en event bestyret af og tilegnet barnet.

 

Sociolog Dominique Bouchet har i Jyllands-Posten kaldt nutidens konfirmationer for et nyt ritual, hvor samfundet har ændret tilgangen til alder. Før i tiden var konfirmanden underkastet de voksnes verden, nu er det mere ungdommen, der fremelskes, og barnet bydes velkommen i de voksnes rækker med en høj grad af selvbestemmelse, fejring og plads.

 

“Man bruger begivenheden til at vise, at man går op i sit barn. Ikke til at vise, at man gør som samfundet eller gruppen,” forklarer Dominique Bouchet.

 

13-årige booker selv underholdning

At konfirmationen er blevet en begivenhed tilrettelagt af de unge selv, kan en af landets mest benyttede tryllekunstnere, Sunny Cagara, nikkede genkendende til. Han fortæller på sin hjemmeside om en 13-årig dreng, der hyrede ham til at optræde efter selv at have sparet op. De voksne måtte dog betale en vis del af hyren til Sunny under gildet på dagen.

 

“Igennem de sidste par år har det virket som om, at de dyre konfirmationer er blevet en trend. Der bookes oftere underholdning til netop den slags fester, og forældrene vil ikke spare på noget, når det drejer sig om deres egne børn,” fortæller Sunny Cagara, der oplever trenden udspille sig i alle samfundslag.

 

“Det behøver ikke være de velstående familier, som holder den helt store fest med gallatøj, DJ og trylleshow. Jeg bliver også kontaktet af enlige mødre, som har sparet op og vil gøre noget ekstraordinært for deres barn i forbindelse med festen. De unge ringer og mailer ofte også selv, dog mest med et budget som de voksne betaler,” siger han.

 

Ud over festen gives der naturligvis også gaver til de unge – typisk gaver til en værdi af i alt 16.720 kr. ifølge Gallup (2013). De fleste af årets konfirmationsevents finder sted St. Bededag, der i år falder sammen med 1. maj.

 

Hvis man ønsker at læse Sunnys historie om den 13-årige, som arrangerer hele festen selv, kan dette gøres her: http://www.sunnycagara.dk/underholdning/konfirmation/underholdning-til-konfirmation-2/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…