Er boligen kun et hjem, eller er det også en investering? Læs hvad folk selv siger

Colourbox

Mange boligejere håber på, at boligen bliver en investering, der kommer til at give overskud.

 

I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer hver anden, at de ser boligen som en investering, der skal give overskud i fremtiden.

 

Når kontrakten skrives under på drømmehuset, er der for mange en skjult dagsorden. Huskøbet handler ikke kun om at finde det rigtige sted at bo men også om at gøre en investering, der kan give overskud på sigt.

 

I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer hver anden, at de tænkte på boligkøbet som en investering, der skulle give overskud senere, da de købte deres nuværende bolig.

 

”Undersøgelsen her siger nok i høj grad noget om tidsperspektivet, når vi man køber bolig. Mange boligkøbere forventer at blive boende i boligen i lang tid, og har man en lang tidshorisont, giver det mening at begynde at tænke på boligen som investering”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Tålmodige boligejere kan score en gevinst

Som med alle andre investeringer er det ofte tidsrammen og tålmodigheden, der bestemmer sandsynligheden for, om investeringen ender i en gevinst. Har man planer om at blive boende i boligen i mere end 10 år, øger det sandsynligheden for at få en gevinst, end hvis tidshorisonten blot er et par år.

 

I gennemsnit er villapriserne steget med 53 procent de seneste ti år. Mange husejere sidder på en guldgrube I Danmark er hver tredje villa ikke blevet solgt siden 1992. Dermed sidder der et stort antal husejere, hvis boliger i gennemsnit er blevet tre gange så meget værd alene siden 1992. I og med at mange nok har haft deres bolig i endnu længere tid, vil gevinsten være endnu større, hvis boligen blev solgt i dag.

 

”Boligen kan være en god investering, men der er ingen garantier. Som tommelfingerregel er der større chance for, at priserne stiger i byerne og i bynære områder end i yderområderne, hvor prisudviklingen ikke nødvendigvis følger samme opadgående kurve”, siger Birgit Daetz.

 

Sådan gjorde vi

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 15. – 22. september 2015 spørgsmålet:

 

Læs også
Det er populært med et smukt vægur i indretningen

”Da du købte din nuværende bolig, tænkte du så også på det som en investering, der skal give overskud senere?” 1.404 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

 

Kontaktperson: Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: [email protected]. Læs også mere på boligsiden.dk

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…