Bartender dømt for manddrab i aldeles sælsom sag

Modelfoto: Colourbox

I sidste uge fik den 47-årige bartender Gilles Crepin en betinget dom på fire måneders fængsel for manddrab ved retten i den franske by Clermont-Ferrand. Han blev også udelukket fra at arbejde i en bar i et år.

 

Baggrunden for dommen var højst sælsom.

 

Offeret for Crepins ”forbrydelse”, den 56-årige Renaud Prudhomme, var en tur i byen med sin datter og nogle venner. De slog sig ned på baren ”Le Starter”, hvor Gilles Crepin var bartender.

 

Prudhomme drak tæt. På et tidspunkt gjorde Crepin ham opmærksom på, at han nærmede sig barens rekord i, hvor mange drinks en gæst kunne skylle indenbords.

 

Crepin slog den eksisterende rekord op på væggen, så Prudhomme kunne lade sig inspirere til at slå den.

 

Det lykkedes faktisk for Prudhomme at sætte ny rekord ved at indtage 56 genstande! (Det forlyder ikke, hvilken slags det var).

 

Men efter denne kraftanstrengelse fik han det dårligt og kom på hospitalet. Næste dag døde han.

 

Hvad kan man kræve af en bartender?

Gilles Crepins blev dømt for manddrab for at animere ham til dette vanvid.

 

Det udløste en stærk protest fra Crepins forsvarer, der prompte erklærede, at han på sin klients vegne ville appellere sagen.

 

Han hævdede, at det var Prudhommes datter, der havde opmuntret sin far til rekordforsøget. Desuden mente han ikke, at det er en bartenders opgave at vurdere, hvor mange drinks der skal til for at true en kundes helbred.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Som han sagde: ”Vi kan ikke bede enhver kunde, der vil købe alkohol, om at fremvise sin sundhedsattest.”

 

Man skulle jo ellers mene, at Prudhomme efter de mange drinks må have været så stangdrukken, at han alene af den grund burde være bremset.

 

Men derfra og så til at sige, at Crepin ligefrem begik manddrab, er der trods alt et godt stykke vej.

 

Det får nu vise sig, hvor langt de 56 genstande når op i retssystemet.

 

Under alle omstændigheder er det nok tvivlsomt, om der iværksættes nye rekordforsøg på ”Le Starter”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…