En video, der kan ændre dig for altid: “Du skal huske at leve livet”

screenshot

”Jeg har 422 venner. Alligevel er jeg ensom. Jeg taler med dem alle sammen hver dag, alligevel er der ingen der kender mig rigtigt. Mit dilemma står mellem at kigge dem ind i øjnene eller på et navn på en skærm.” Sådan begynder en video, der er blevet et kæmpe hit.

 

Se op fra din skærm eller telefon

Digteren Gary Turk lagde for nylig en video med titlen ”Look up” op på hjemmesiden YouTube. I videoen fremfører han et digt om det moderne, teknologiske samfund og dets konsekvenser for menneskeheden. Videoens titel refererer til, at man skal kigge op fra sin telefon og leve livet i nuet.

 

På knap tre uger er videoen blevet set af mere end 36 millioner mennesker, og den er blevet delt flittigt på de sociale medier. Mange synes altså, at Gary Turks budskab vigtigt.

 

”Jeg tog et skridt tilbage og åbnede mine øjne og kiggede rundt. Og det gik op for mig, at de medier vi kalder sociale er alt andet det. Når vi åbner vores computer, så er det vores døre vi lukker. Al den teknologi vi har, er kun en illusion. Fællesskab og venskab er bare en følelse af inklusion,” digter Gary Turk videre.

 

Teknologislaver

Gary Turks pointe er, at vi er blevet slaver af vores egen teknologi og opfindelser. Vi er selviske, og vi er blevet for optagede af at iscenesætte os selv på de sociale medier. Det sker på bekostning af ægte samvær og følelser og med social isolation til følge.

 

I stedet for at se hinanden i øjnene, være sammen i rummet og snakke med hinanden, så gemmer vi os bag vores smartphones, lyder det i digtet, som pointerer at vi skal lære at sameksistere uden teknologien.

 

Børnenes verden

Gary Turk kommer i digtet ind på samtidens børneopvækst.

 

I stedet for at børn som i gamle dage legede aktivt i naturen sammen med kammerater, så sidder de i dag inaktive med ipads, telefoner eller computere. De ser de voksne leve og ånde for teknologien, og det bliver normen for dem selv. ”Nu er parken så stille, at det giver mig kuldegysninger. Jeg ser ingen børn udenfor, og gyngerne hænger stille,” siger han i videoen.

 

De små ting

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Det er tilstedeværelsen i nuet og de små ting, der giver livet værdi. Ikke telefonen.

 

Man skal passe på, at man ikke går glip af de oplevelser, fordi man er begravet i telefonen eller dybt optaget af at dele et billede på de sociale medier. Det vil man fortryde, lyder budskabet:

 

”Så kig op fra din telefon, og sluk dit display. Vi har kun et bestemt antal dage. Spild ikke dit liv ved at blive fanget i nettet, der er ikke noget værre end at nå enden, se tilbage og fortryde.”

 

I digtet indrømmer Gary Turk, at han selv er en del af dette apparat, hvor man i forsøget på at være i kontakt med alle og enhver ender med at være mere alene.

 

Kig op

Digtet slutter med denne opfordring:

 

”Kig op fra din telefon, og sluk dit display. Stop med at se denne video, og lev livet på den rigtige måde.”

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

 

Se videoen her:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…