Vælgere hos Venstre og Dansk Folkeparti rykker tættere sammen

Collage: Asger Bonnevie

Tidens meningsmålinger peger mod to konklusioner:

 

Den ene er, at flertallet af danske vælgere er borgerlige.

 

Den anden er, at vælgerne hos de to store borgerlige partier – Venstre og Dansk Folkeparti – rykker tættere sammen. Deres forhold til hinanden er bedre end nogen sinde, og det er blevet lettere at skifte fra det ene parti til det andet.

 

Kun de blå selv synes at kunne forhindre et blåt flertal

I går kom en meningsmåling, der viste et forspring på 15 mandater til blå blok (Voxmeter/Ritzau). I søndags gave en anden måling et blåt forspring på 13 mandater (Gallup/Berlingske).

 

Den jævnbyrdighed, som opstod mellem blokkene i forbindelse med Lars Løkkes tøjsag, varede kun kort.

 

I et øjebliks protest gik en del af midtervælgerne over til rød blok, men grundlæggende vil de fleste danskere helst stemme borgerligt.

 

Det er ikke noget nyt fænomen. Siden årtusindskiftet har der været klar borgerlig overvægt hos vælgerne. Da de røde endelig fik flertal ved valget i 2011, røg det næsten øjeblikkelig igen i meningsmålingerne. Og sådan har det været siden.

 

Vælgerne er mere trygge ved de borgerlige i den økonomiske politik, selv om Thorning-regeringen har ført en ret blå kurs. Og i værdipolitikken identificerer flertallet sig klart med de borgerlige. De røde snakkende klasser kan her ikke trække de folkelige midtervælgere til sig.

 

Tilsyneladende kan det blå flertal kun rokkes, når de borgerlige selv træder i spinatbedet.

 

Ikke altid let at skelne mellem V-vælger og DF-vælger

Læs også
Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen siger ja til FN-pagt, der lægger op til langt større ikke-vestlig indvandring

Hos de borgerlige er der blevet to bærende søjler: Venstre og Dansk Folkeparti. I de omtalte meningsmålinger står Venstre igen som Danmarks største parti, men Dansk Folkeparti ligger tæt på.

 

I Voxmeter-målingen går Dansk Folkeparti klart frem, mens Venstre står stille. I Gallup-målingen er det omvendt Venstre, der går klart frem, mens Dansk Folkeparti taber noget terræn.

 

Denne forskellighed i målingerne afspejler måske, at det nu om dage ikke altid er helt let at skelne en V-vælger fra en DF-vælger.

 

Nok er mange af de to partiers vælgere ikke så meget i tvivl om, hvor de skal sætte krydset. Men holdningsmæssigt er der sket tilnærmelser. Man kan bare nævne tre store temaer: skattelettelser, EU-politik og udlændingepolitik.

 

Skattelettelser blevet fælles gods. Der er samlet set kommet en mere kritisk holdning til EU’s magt. Og en stram kurs i udlændingepolitikken har meget stor opbakning hos de to partiers vælgere.

 

Så for meningsmålingerne er det blevet lidt sværere at skelne mellem Venstre-typer og Dansk Folkeparti-typer.

 

Læs også
Ud på aftenen sagde Thulesen Dahl og Løkke pludselig ord til hinanden, der ændrede hele den politiske situation

Trygge ved hinanden

V-vælgerne og DF-vælgerne ser nu om dage også velvilligt på det andet parti. Man er ret trygge ved hinanden og vil gerne samarbejde med hinanden.

 

Kristian Thulesen Dahl går på fisketur blandt socialdemokratiske vælgere ved at understrege samarbejdsmuligheder med Socialdemokraterne. Men det ændrer ikke ved den tættere forbindelse mellem de to store borgerlige partier og deres vælgere.

 

Der er en stemning af, at man vil kunne tale sig til rette, hvis der kommer et blåt flertal ved næste valg. Det underbygges af, at Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl har et godt og fredeligt samarbejde.

 

Den gensidige tryghed blev kraftigt understreget af en nylig meningsmåling, der drejede sig om Dansk Folkepartis deltagelse i en regering.

 

Dansk Folkeparti og regeringsdeltagelse

Blandt samtlige vælgere mente 44 procent, at Dansk Folkeparti er egnet som regeringsparti, mens 41 procent svarede nej (Gallup/BT).

 

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

Men blandt Venstre-vælgere var der et væsentligt større flertal for, at Dansk Folkeparti er regeringsegnet – 52 procent mod 34 procent.

 

45 procent af alle vælgere mente, at Dansk Folkeparti bør arbejde for at komme med i en regering, mens 35 procent sagde nej.

 

Men blandt Venstre-vælgere sagde 54 procent, at Dansk Folkeparti bør arbejde for at komme med i regering, mens kun 25 procent sagde nej.

 

Dansk Folkepartis vælgere synes også at være stærkt indstillet på at komme i regering. Hele 78 procent siger ja til at arbejde for at komme i regering, mens kun 14 procent siger nej. Man må regne med, at de fleste tænker på en regering, hvor Venstre er med.

 

Thulesen Dahls fire stridspunkter

Gensidig tryghed er dog ikke det samme som generel enighed. Det blev understreget, da Kristian Thulesen Dahl på Dansk Folkepartis sommergruppemøde nævnte fire centrale områder, hvor vandene skiller i forhold til Venstre og de andre blå partier:

 

Vækst i den offentlige sektor. EU-forbeholdene og EU-folkeafstemninger. Graden af stramhed i udlændingepolitikken. Og så endelig grænsekontrol.

Læs også
Et massivt flertal af tyskerne betragter muslimer som dårligt integrerede i deres samfund

 

Thulesen Dahl brugte disse punkter som argumenter for, at tiden ikke er inde til, at Dansk Folkeparti går i regering.

 

Der er rigeligt at diskutere i et eventuelt blåt flertal – det gælder i høj grad også i forhold til de to mindre partier, Liberal Alliance og De Konservative.

 

Men forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti giver et stabilt fundament. Og ikke mindst forholdet mellem deres vælgere.

 

Begge partier har ganske vist begge en hel del vælgere, som ikke kunne drømme om at stemme på det andet parti. Men samlet set rykker vælgerne hos Venstre og Dansk Folkeparti tættere sammen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…