Ungdomsuddannelserne har store problemer. Eleverne på erhvervsskolerne og i gymnasierne klarer sig dårligt.
Derfor har et bredt flertal nu besluttet, at man kun kan blive optaget på en erhvervsskole, hvis man har mindst 2 i dansk og matematik.
Det skal sikre, at de, der begynder som elever på erhvervsskolerne, dog har en vis udsigt til at fuldføre uddannelsen.
Samtidig er der ønske om, at der også skal være et karakterkrav for optagelse på gymnasierne. Det skal modvirke, at stadig flere unge kommer i gymnasiet, selv om de ikke er egnede og er umotiverede for en boglig uddannelse . Det skal også få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet stærkt i de senere år og ligger nu på omkring kun 19 procent, mens søgningen til de gymnasiale uddannelser er kommet op på 74 procent. Det har haft meget negative konsekvenser for begge hoveduddannelsesretninger.
Nu blander Undervisningsministeriet sig med en undersøgelse, der skal vise at kravet er ubegrundet.
Undervisningsministeriets såkaldte undersøgelse
”Et karakterkrav ved optagelse til gymnasiet vil ikke gøre den store forskel i forhold til, hvor mange elever der ender med at gennemføre uddannelsen”, hævder en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet.
Det passer interessant nok fint med Undervisningsministerens modstand mod et karakterkrav til gymnasiet, der ligger over de krav, man vil stille ved optagelse til erhvervsuddannelserne.
Men undersøgelsens konklusion er et godt eksempel på, at statistik kan være lige så vildledende som vejledende, og at den kan bruges og misbruges.
Det faglige niveau er så lavt at ingen dumper
Realiteten er, at der stort set ikke er nogen, der dumper i gymnasiet, og derfor gør det naturligvis ikke den store forskel for gennemførelsen, om man har et karakterkrav eller ej.
Sagen er nemlig, at det faglige niveau og kravene til gymnasieeleverne er sænket samtidig med, at der gennemført en finansieringsform, som indebærer, at skolerne skal være udstyret med en moral, der ikke er af denne verden, hvis de skal fastholde de faglige krav og kravene om elevindsats.
Taxametersystemet
Taxametersystemet, som er den finansieringsmodel, man anvender ved de fleste uddannelser i dag, er således indrettet, at institutionerne straffes økonomisk, hvis en elev ikke gennemfører uddannelsen.
Hvis en elev for eksempel på grund af fravær blev udelukket fra gymnasiet i løbet af det første semester, ville det koste skolen hen ved 200.000 kr, og det er vel at mærke, hvis bare én elev må forlade skolen.
Hvis en elev dumper ved eller ikke deltager i den endelige eksamen, får skolen heller ikke det særlige færdiggørelsestaxameter.
Ideen bag taxameteret er sådan set god nok, men det er en skrivebordsmodel, der ikke tager hensyn til den virkelige verden og helt basale menneskelige reaktionsmønstre.
Der er derfor ikke noget forbavsende ved, at stort alle elever i gymnasiet rykkes op i næste klasse og består studentereksamen, og at det sker uden hensyn til, om de kommer til timerne, om de deltager aktivt i undervisningen eller har det faglige niveau, uddannelsesbekendtgørelserne kræver.
Man har bevidst sænket gymnasiets faglige krav for at alle kan komme igennem, og skolerne lever op til forventningerne om at der sker.
Hvis målet er, at intet skal ændres eller forbedres
Hvis man derfor vil have, at alt forbliver, som det altid har været, skal man tilslutte sig regeringens forslag om samme krav til gymnasiet som til erhvervsuddannelserne, nemlig mindst 2 i dansk og matematik.
Det er langt under de krav, man tidligere stillede for optagelse i gymnasiet, og er svært at tage helt alvorligt. Forslaget garneres med tvivl om karakterers anvendelighed som optagelseskriterium.
Tvivlerne kan med fordel læse den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Frederik Borgbjergs forsvar for brugen af karakterer.
Højt karakterkrav til gymnasierne er vejen frem
Hvis man derimod gerne vil have flere folkeskoleelever til at vælge erhvervsuddannelserne og samtidig hæve det faglige niveau i gymnasiet, skal man indføre et krav om mindst 7 i gennemsnit i folkeskolens boglige fag for optagelse i gymnasiet.
Det vil have en stor og meget positiv betydning for folkeskolen, for ungdomsuddannelserne og for de videregående uddannelser.
Det vil for det første føre til en ændring af den meget skæve fordeling mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Et karakterkrav på 7 i de boglige fag ved optagelse i gymnasiet vil ændre på denne fordeling og føre til en stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Et optagelseskrav om 4 vil ikke være nok til at ændre væsentligt på fordelingen.
For det andet vil et karakterkrav på 7 føre til et højere fagligt niveau i gymnasiet, hvor det faglige niveau er faldet dramatisk i de senere år pga Gymnasiereformen af 2005, pga taxameterordningen men også pga optaget af alt for mange umotiverede elever uden de nødvendige faglige forudsætninger.
Med bedre faglige forudsætninger hos de elever, der optages, vil gymnasierne kunne hæve det faglige niveau betydeligt, fordi lærerne ikke længere skal bruge tid på ukvalificerede elever, der sinker undervisningen for de øvrige elever. Der vil kunne stilles krav, der svarer til en studieforberedende gymnasieuddannelse, hvor det i dag snarere er krav, der svarer til en forlænget folkeskole.
For det tredje vil et højt karakterkrav til gymnasiet føre til en stærkere motivation hos eleverne i folkeskolen om en større elevindsats og til et større fokus på de faglige krav og forudsætninger, der er en betingelse for optagelse i de forskellige ungdomsuddannelser.
For det fjerde vil det højere faglige niveau ved studentereksamen føre til et højere niveau i de videregående uddannelser, der i dag med rette klager over studenternes svage forudsætninger.
I modsætning til hvad undervisningsministeriet hævder, har karakterkravet altså stor betydning for uddannelserne.
