Den lokale skribent husker en dag i 1966, hvor han stod af lyntoget Uldjyden, og undrede sig over navnet.
Han blev virkeligt fascineret af netop navnet “Uldjyden”, men ikke alene det: For der var jo realiteter i det. Det kunne han på ægte jysk få fortalt i de kommende år, der nu er blevet til snart 50 års jubilæum i byen, hvor trådene knyttes.
Fordi de ægte uld kræmmere dengang levede stadig af handel ude på landet. Et par dage efter stod en ældre herre på lokaltoget med en stor sæk på nakken. Han var uldkræmmer, sagde nogen dernede ved den gamle banegård.
Han havde sikkert uldstrømper og undertrøjer i hans lille butik på ryggen. Fantastisk syntes jeg jo, når man slet ikke kendte den slags handelsmænd ovre på Sjælland.
Ulden lever stadig.
De går og græsser på en græs mark ude ved Gullestrupvej. Som man også kunne se det i 1966. Lidt nostalgi, når sådan et skue er lige foran en naturvandrer.
Fårene er nyligt blevet klippet, så ulden er nok igang med at blive forarbejdet til uldne sokker eller undertøj, som faktisk er på varm mode før vinteren.
Med hjertelig søndagsvandrer hilsen
Ole C. P. Sørensen, Lokal skribent.