Trendy hotel i London gøres til et lille parallelsamfund som følger shariaens regler

Colourbox/TripAdvisor

Andelen af muslimer er hastigt voksende i Storbritannien. Det betyder parallelsamfund i boligområder og skoler. Men opsplitningen af samfundet i flere adskilte gruppe og kulturer breder sig også til andre dele af samfundet. For eksempel hotelverdenen.

 

Det populære Bermondsey Square Hotel i den centrale del af London er blevet købt af en muslimsk millionær fra Mellemøsten.

 

Det betyder, at hotellet foreløbigt har strøget de fleste menuer baseret på grisekød, og desserter med alkohol som fx rom-is eller kirsebær i cognac er også taget af menuen. Efter jul er det dog helt slut med grisen, der stadig indgår i den traditionelle morgenmadsmenu, der kan får i hotelles grill-afsnit. (Daily Mail/Breitbart)

 

Der er strenge forskrifter for muslimer i Koranen for, hvad der er tilladt (halal) og forbudt (haram). Det gælder ikke kun samfundets indretning men også den enkelts adfærd og levevis. Alkohol og grisekød er forbudt, og kød skal være fra halal-slagtede dyr. Det samlede sæt lov og leveregler sharia.

 

Hotellet serverer derfor også kun alkoholfri øl og andre halal-drikke som fx hyldebærsaft, men gæsterne må indtil videre gerne medbringe en øl og indtage den på værelset, fortæller Robert Holland på vegne af Bespoke Hotels, der har bestyret hotellet siden åbningen i 2009.

 

 

Her er nogle af de retter, der indtil videre er strøget af spisekortet.

 

Ikke-muslimer skal også følge sharia

Hotellet lå i 2010 helt i top hos Trip Advisor, og har gennem årene haft mange berømte gæster, ligesom det har været velbesøgt af forretningsfolk, men det er formodentlig slut nu.

 

”Jeg skulle mødes med en gruppe i hotellets bar, men jeg fik at vide, at der ikke længere var servering af alkohol, fordi den nye ejer ønskede at drive hotellet i overensstemmelse med sharia-lovgivningen. Det bryder jeg mig ikke om, så jeg vil ikke komme her mere,” fortæller en forretningsmand fra IT-branchen, der hidtil er kommet regelmæssigt på hotellet. (Daily Mail)

 

Sharia gælder altså her ikke kun for muslimer. Ikke-muslimer skal også indordne sig efter islams regler. Og det ser ud til, at flere ikke muslimer går andre steder hen.

 

Nærliggende restauranter fortæller, at de har oplevet et stigende antal gæster, siden den nye sharia-standard er blevet indført på hotellet. Ifølge hotellets manager Robert Holland lader det dog ikke til, at man er bekymrede for hotellets fremtid.

 

Men Storbritannien har mange turister og forretningsrejsende fra muslimske lande. Og andelen af muslimer – og rettroende muslimer – vokser i Storbritannien.

 

”Det er af stor interesse for virksomhedens fremtid, men vi har altid, og vi vil fortsat byde velkommen til gæster i alle former, størrelser og overbevisninger.”

 

Ifølge hotellets ledelse vil forudbestilte arrangementer i forbindelse med julen blive afholdt ”som normalt” uden forbud mod alkohol.

 

Halal restauranter og hoteller er meget populære

Overalt i Europa kan man efterhånden finde hoteller og restauranter, der målrettet henvender sig til muslimer. Adskillige firmaer reklamerer også med såkaldte halalrejser og halalferier, hvor kunderne garanteres høj service og tryghed i forhold til, hvad der er halal og haram, dvs. tilladt og forbudt.

 

Bermondsey Square Hotel i London har lagt en politik, der indtil videre kan give anledning til at tro, at der vil ske mange flere ændringer på hotellet.

 

Hvis den nye ejer ønsker, at hotellet skal være i overensstemmelse med sharia, så vil det formodentlig betyde, at enlige muslimske kvinder ikke kan få lov at skrive sig ind på hotellet, og hvad med personalet?

 

Betyder den nye politik at alle kvindelige ansatte skal til at klæde sig efter islamiske forskrifter med tørklæde og lange skørter?

 

Ifølge Daily Mail er flere ansatte bekymrede for om de stadig har arbejde på hotellet i 2015.

 

Opsplitning og parallelsamfund.

Del på Facebook